1908-11-05

Mappe 44 brev 24 A , 24 B og 24 C
817 E. Pine Seattle
27 ende Nov. 1908

Kjære Joakim! Jeg fik Dit Brev i dag og jeg er meget fortvivlet. I Forstaar slet ikke Sagen, og hvordan skal jeg arme Menneske faa Jer det forklaret, vi er jo paa den anden Side af Jorden og alt er helt anderledes. JA handlede det bare om et Par Maaneder mere eller mindre som Niels siger, saa var det virkelig ikke Møjen værd at snakke om- men det handler om noget helt andet. Vi vil aldrig spekulere med vore penge hverken Dine eller hvad vi kommer til at tjene – jeg mener vove dem i Action med stort Udbytte og stor Risico --- nej vi vil simpelthen arbejde med dem, vi har oparbejdet en udmærket Forretning nu i de daarlige Tider, men det er jo kun smaat- nu kommer de gode Tider , nu er Precidentvalget overstaaet og alt gaar opad, nu kommer de store Foretagender de store Contracter som man kan tjene noget paa, paa de smaa er Fortjenesten al Tid saa uhyre lille, fordi Concurrencen er saa stor, da enhver Malersvend kan tage de smaa Job og gjøre dem for næsten ingen ting – saa paa den maade kan det aldrig blive andet fra Haanden i Munden og lægge en lille Smule op – men det vil tage 10 – 15 Aar mindst at faa samlet det nødvendige og tænk hvad det vil sige, jeg er jo allerede 45 Aar.
-2-
Vi har det meste udmærkede Forbindelse til at faa de virkelig gode Contracter nu da vi har vist, hvad Arbejde vi gjør. Men det er jo da noget som enhver kan begribe, at det er nødvendigt at have en lille Driftskapital at arbejde med, tænk naar man nu har en stor Contract hvor Arbejdet varer 2- 3 Maaneder og man altsaa først faar sine Penge naar det er sluttet, i heldigste Fald en lille Del, naar det halve Arbejde er gjort – og man saa f.eks. ( og det kan man let komme til) arbejder med 10 Svende, saa har man i Arbejdsløn hver Uge e. 1000 Kr. og det skal man saa ligge i Forskud med foruden hvad der kommer til.
Og nu vil I ligesom den daarlige Tjener i Frygt og Bæven grave vort lille Pund ned i jorden i Stedet for at lade os arbejde med det- et er ikke at spekulere , at kunde tage Arbejde som der virkelig kan tjenes paa.
Paa den Made vil der være en Sandsynlighed for, at vi kan gjøre os færdige paa e. 5 Aar – altsaa inden Drengen er blevet for gammel til at kunde reddes fra Amerika. – Og saa bag efter er jo de gode sikre Communale Takster at sætte Pengene i.
-3-
Det er saa let at sige ” slaa Dig nu til ro med den Tanke, at I maa Arbejde.” Jeg klager ikke over Arbejdet, jeg gjør det gjærne saa længe mine Kræfter Rækker, men hvor længe tror I de kan slaa til?. Tænk hvad det vil sige, først alt det daglige alt hvad er er nødvendigt for 3 Menneskers daglige Liv – og saa naar der kommer en Decoration saa er et al Tid i huj og Hast – sidst matte jeg male 10 Timer daglig Søndag med i 3 Uger. Nu er der atter et Arbejde vi har Haab om, og som jeg laver udkast til, det skal begynde paa Mandag, hvis vi ikke vil paatage os det paa 3 Uger, kan vi slet ikke faa det – jeg skal i 3 uger male 7 store Landskaber i Oljefarve, foruden alle decorative Udkast og Arbejdstegninger – det kan slide paa en, nok gjøre en nerveus, og I kan tro man under disse forhold her kan trænge til alt det Solskin, der ligger i det lyse Hav, at man virkelig for Alvor har noget at se hen til som ikke ligger for fjærnt; tager I det Haab fra mig – saa er det lige som at rulle Gardinerne ned, og saa gaar baade Modet og Kræfterne bort med det samme..
Hvad mig selv angaar, saa kunde jeg nok altid finde mig deri, selv om jeg maatte opgive nogen Sinde at komme Hjem, fordi jeg ved, at der kan aldrig
-4-
” gaa Amerika ” i mig, jeg kan aldrig glemme, hvad er virkelig har værdi i Livet, aandeligt talt at faa Vand og Brød. Men jeg har en Søn, og det er for hans Skyld jeg kæmper, og vil blive ved at kæmpe. Amerika er et stort opslugende Uhyre med en forfærdelig Magt til at forvrænge Synet og Sindet paa de Unge- og saa har det dog kun Stene for Brød. --- Jeg kan umuligt forklare Eder det- men vil bede Eder hver Gang I glæder Eder over Jeres egne Børn, over alle de Goder, de i saa rigt Mål nyder uden at vide det – først at være en flok, saa andre gode Kammerater og saa Adgang til alt hvad de hver for sig har Hjerte for og saa det gode at voxe op i en Menighed..- undvære det alt sammen jeg kan ikke forklare det nærmere, men hver Gang, der er et eller andet, I glæder Eder over, saa tænke paa ham - og saa spørger jeg Eder, om I saa virkelig kan bilde Jer selv ind, at I for hans Skyld er nødt til at sige nej til min trængende Bøn – for saa er det da virkelig at sætte Legemet over Sjælen.
Jeg ved saa godt at det er Kjærlighed og omhu der faar Jer til at være saa forsigtige og ængstelige,
-5-
men jeg siger Jer, at dette er sandelig alvorligt, I er bange for Ansvaret, men her er sandelig Ansvar mod Ansvar – Samvittighed mod Samvittighed og jeg skjuler ikke, at jeg synes, det aandelige Ansvar er det største.
Jeg ved godt, at Vorherre kan hjælpe Drengen at blive et godt Menneske ogsaa herovre, jeg kjender mageløs ædle og gode Mennesker her, men deres Kristendom er noget forvirret - det er én Ting, og de er jo ogsaa ganske udelukkede fra alle de store og ædle Livsværdier som hører Jorden til, naar lige undtagen hvad Bøger kan give.
Og saa Slægten som kan følge efter ??????.
Jeg ved ogsaa at hvis Vorherre vil lade os komme hjem, saa kan han lade penge regne ned fra himlen- men saadan noget gjør han sjældent, han plejer at forlange af Menneskene, at de skal bruge de forhåndenværende Midler, og det er jo bare det, jeg vil have Lov til. –
Du siger, at der er ingen Fare for Overformynderiet, nej sikkert ikke, men de Papirer som ligger i Overformynderiet; Staten garanterer et de ikke bliver borte, men ikke deres Værdi, og hvem tør nu indestaa for at et Papir er sikkert – det kan virkelig ingen mere.
Ja det var hvad jeg har paa Hjertet i Dag,
-6-
jeg har jo heller ikke ventet, at I skulde sige JA strax, jeg kjender Jer jo godt nok, men jeg vil sige Jer, at Sagen er alt for meget en Hjertesag for mig, den gjælder alt for meget til at jeg kan lægge den ned, hvis det ikke er mig muligt at skrive, saa I kan forstaa det, saa bliver jeg nød til at rejse hjem for at tale med Eder.
Hvad angaar Vanskeligheden at faa pengene løst, saa kan det lade sig gjøre, naar Joakim giver sit minde, og Nicolaj ansøger – vi har undersøgt den Sag i Forvejen, ellers havde det jo ingen Nytte Været at snakke om Sagen i det hele.
Tak Agnete for to Brevkort – Ingeborg for Brev med yndige Fotografier. Jeg vilde gjærne vide noget mere om Frølichs Død, jeg har næsten intet hørt, kun at han døde paa min Fødselsdag.
Kjærlige Hilsener til alle. –
Aa gid at I kunde læse dette som det er skrevet - gid I kunde føle hvor det brænder
Søster --------