1907-01-14

Mappe 44 brev 5

Hr. Figurmaler J. Skovgaard
Rosenvængets Hovedvej nr. 27
Copenhagen Ø.
Denmarc

New York 14ende jan. 1907

Kjære Kim! Saa nu har vi overstaaet den lange Sørejse. Atlanterhavet er et meget stort vand og Bølgerne er større end andre Steder. Og vi havde haardt Vejr, dog var vi ikke syge fordi Skibet var saa stort, saa Bevægelserne var roligere. Her er tiljøjet i margen: dog dukket det sig i Vandet saadan at Bølgerne slog i stride Strømme over vort Dæk som er 30 Fod over Vandet.

I gaar kom vi da endelig i Land. To Dage senere end vi skulde have været. Livet paa saadan et stort Skib er meget morsomt; det var propfuldt; man er sulten og man faar god og rigelig Mad. Koldt var det ikke. Vi kunde sidde paa Dækket hele Dagen, undtagen de to Dage, da det stormede. Aage løb og legede med en lille engelsk Pige og klarede sig godt med Pantomime. Han er meget flink, har haft godt af Søen. Vi har overnattet her i et lille beskedent men hyggeligt Hotel, der nærmest minder om Italien, det gjør Maden ogsaa. I eftermiddag begynder vi saa den lange Jernbanetur

Som jeg glæder mig til. Hvad Vej det bliver ved jeg endnu ikke rigtig, men det bliver alligevel ikke Santa Fe, vi kommer vel snarere til den store Salt Sø. Nic. Er for Øjeblikekt paa Tolsboden efter vor 2 indskrevne Kufferter, de var nemlig ikke kommet op af Lasten endnu saa vi kunde faa fat paa dem i Gaar, da vi klarerede de andre. Der er forfærdelig mange Omstændigheder med at komme ind i Amerika, bare det Lægeeftersyn, nu er vi 3 gange blevet besigtiget som en Flok Kvæg, baade i Esbjerg, i Liverpool og New York har de vrænget vore Øjne og kigget os hist og her; det er ægyptisk Øjensyge de er saa forfærdelig angst for. Meget har vi jo ikke set af New York, men jeg har dog faaet en Indtryk af noget, der er ganske modsat Europa. Det virker som en Fantasiby, de høje Huse, Jernbaner i Luften og under Jorden, electrisk Lysreklamer svæver højt i Luften, og saa rædsomt snavsede Gader. Men ingen gamle Bygninger, ingen Kunst, ingen Skønhed, kun hvad der er practisk og saa hvad der er pralende; og alligevel er Byen baade morsom og paa en Maade smuk ogsaa. Her er meget mildt og det regner desværre. Nu glæder jeg mig sa umaadelig til at se Landet vi skal fare igjennem. Hils nu A. og alle Børnene, og lad Niels vide, at vi er vel ankomne saa langt. Nic. Og Aage sende mange kjærlige Hilsener.

Levvel Søster