Ca. 1863

Thirsdag

Kjaere lille Mand!

Dette Brev kom igaar, jeg sender dig det, for der bør vel svares paa det.

Hvordan har Du det? igaar var veiret yndigt, det bliver vist ogsaa kjønt i dag. – Igaar, da vi havde spiist kom Din Onkel herover for at faae Drengene og mig ud med at kjøre. Hvor Stranden var deilig! det var ved Solnedgang; vi kjørte op ad den steile Bakke ved Skovshoved, og saa igjennem Ordrup, Jernbanen til Lyngby afskar os Veien, saa vi maatte ad en daarlig Markvei tilbage til Strandveien: for at lette det for Dik, stod vi af og gik: der var saa landligt og fredeligt; det var en yndig Tour den hele; saa kjørte de med ned i Rosenvænget og drak Thee hos mig. Vi talte naturligviis om Dig og Dit store Billede kom jo ogsaa for, Lise kan Du begribe korsede sig da hun hørte, at Du saa godt som begyndte for-
●2●
fra og hun ønskede bare det var kommet afsted strax, at Du ikke havde gaaet og seet paa det bagefter. Jeg troer dog, at jeg gjorde dem det indlysende, at det er dog bedre at du selv kunde blive fornøiet dermed; Din Onkel idetmindste forstod det, men, at det var kjedeligt, var vi alle enige om. –

Igaar gik vi da alle Tre til Bad, men da vi kom derhen ad klagede Niels over at han var svimmel og rystede, saa turde jeg jo ikke lade ham gaae ene ud ad Broen; saa gik da Joakim alene derud og Niels var hos mig medens jeg var i Vandet, hans Daarlighed opløste sig til at han sad paa Potten den meste Tid vi var derude. I dag [?”slimede”] Joakim, saa maatte vi jo opgive baade Bad og Skole ; nu har han dog spiist ganske godt og er fornøiet. Catharine er mageløs som altid. Jeg har det godt, men længes efter min Mand; men det kommer ikke Sagen ved; jeg er meget fornøiet naar Du har det godt og har nytte af Dit Ophold derude. Hils Hanne.

Din G.

Vil Du ikke have Galoscher ud?