1898-10-06

Mappe 21

Brev nr. 33

Kroghsgade 1, 6. Oktober 1898

Kjære Faster Skovgaard, hver Dag har jeg gjerne villet skrive lidt til Dem og takke Dem for Deres Kjærlighed og Godhed imod mig i denne, ligesom ifjor Sommer, den har gjort Livet saa hyggeligt og hjemligt for mig, jeg haaber at jeg skjønner rigtig paa det og mindes det med Taknemmelighed. Hvor meget mine Tanker har været hos Dem, kan de nok vide, og stadigt glæder jer mig over det smukke Vejr og den varme Luft ogsaa for Deres Skyld, saa kan De

-2-

komme lidt ud og samle lidt flere Kræfter inden Vinteren, foruden det Oplivende det har i og for sig.

Eengang har ogsaa jeg været ude, det brændte mig i Hjertet for at komme hen til Molly, saa var det i Tirsdags 16 gr.s Varme og blikstille, så sneglede jeg derhen med Marie under Armen, og det var en glæde at have naaet Ønskernes Maal, men vemodigt; Molly blev meget glad ved at se mig, men begyndte at græde, det gjorde jeg med, men saa blev hun rigtig glad, jeg sad ved Siden af hende i Sofaen og vi holdt hverandre i Hænderne. Hun var ogsaa saa glad, saa det var et sjældent harmonisk og skjønt Møde og saa fik jeg ovenikjøbet Thee med Kager til, det var jo nydeligt; saa kom Marie med en Vogn og jeg kjørte de par Skridt hjem; det Hele tog en lille

-3-

Time. Vil De være saa god, at bede Frk. [?Lunn], at lade Fru Zacho vide, at mit sidste Forsøg med [?Hvedestivelse] paa den [?] [?Verner], er faldet saa uheldigt ud, at jeg advarer Alle og Enhver mod at indlade sig derpaa. Der existerer øjensynligt ikke mere [?Hvedestivelse] i denne Verden – selv om den bærer Navnet.

Rimeligvis tænker Fru Zacho slet ikke paa at følge mit Raad, men det vilde dog være mig en Beroligelse om Frk. Lunn vilde være saa god engang ved Lejlighed at nævne det.

Her forefandt jeg Alt i den skjønneste Reenlighed og Orden, men endnu er jeg overvældende truet af Livets forskjellige Besværligheder – i Tankerne følger jeg ogsaa dem i Skamstrup Præstegaard, nu er vel den gamle Præst kommet her til Byen og i morgen staar det sidste

-4-

Slag – og saa faar de Deres Huusfrue hjem igjen – De begriber at jeg tænker paa hvor mange Tegninger der er færdige – paa Stævningen, paa Alting. Vil De hilse Børnene, jeg haaber at de er elskværdige og og gode og at Stefan er flittig til at læse, saa jeg snart kan faa at høre, at han kan læse, det vilde glæde mig meget.

Og saa mange Hilsner til Frk. Lunn, Frøken [?] og ogsa til Hr. [?] men først og sidst kjære Faster Skovgaard til Dem med inderlige Ønsker om blide, gode Dage om om Guds Velsignelse, nu og altid – fra Deres

hengivne Anna Molthe

det vil sige – Molla –

Naar Maleren og Fruen kommer hjem, faar de nok ogsaa en Hilsen ikke sandt?

Jeg glæder mig til at se Dem, naar De kommer hjem.