Menu

Skovgaard

1860-06-15

Modtager

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

Joakim Skovgaard savner sin far og fortæller lille Niels Skovgaard, at far er væk fordi han skal male.

Transskription

Den 15.

Jeg maa nok skynde mig for at Du ikke skal gjøre mig til Skamme, min egen Kjære Maand! Og see jeg faaer Brev afsted imorgen. Børnene var i seng da Dit kom, saa det bliver rigtignok ” i morgen tidlig ” at jeg skal hilse og kysse dem, Joakim har sagt til Stine at det er kjedeligt ingen Fader at have, og til Niels forklare han at det er forat male, Du er derude. Naar han er lidt uartig kan jeg strax faae ham god ved at tale om, hvor fælt det var om jeg skulde skrive til Dig at han ikke var god, saa Du [overstreget: ikke] skulde blive bedrøvet og græde derude, han vil hellere at Du skal lee naar Du høre han er sød og god. Niels har idag sagt ” Tim” Joakim vil rigtignok ikke vedkjende sig det Navn, men vilde endeligt gjøre ham forstaaeligt, at det var Kim han skulde sige; men han blev trøstigt ved sit Tim.

Jeg skal hilse fra Monrad, han var her for

-2-

lidt siden, men der er ellers ikke noget mærkeligt at fortælle om ham.

Susettes Dreng er virkeligt bedre, han klapper hende og græder naar hun gaaer bort.

Du har vel siden fundet den stribede Frakke, for jeg har med egne hænder pakket den ned, for øvrigt er Veiret i dag igjen ikke tyndt Tøi, det ser snarere ud, som Du skulde faa den Storm Du nok vilde have derude.

Fakta

PDF
Brev
Hellebæk

Mappe 7 nr. 26