1862-07-07

Mappe 5

Brev nr. 50

Potscherfstroom d 7de Juli 1862

Kjære G. Nu gaar det over [?]. Da jeg seilede herned ventede jeg at see Elephanter og Strudse spadsere omkring paa Strandbreden for at modtage mig, og nu da jeg befinder mig paa 27 o SB 28 o ØL finder jeg en By, hvor Damerne gaa med Crinoliner og som vrimler af glimrende Boutiker, hvor man kan faa alt, hvad Hjertet begjære. Jeg antager, at man ved Ngami Søen finder Gasbelysning og en Jernbane til Algir, og Elephanter regner jeg allerede til undergaaede Dyr. Imidler Tid finder jeg dog Landet og hele Levemaaden her meget behagelig selv uden meerbemeldte store Dyr. Jeg har siden jeg sidst skrev reist langs med Vaaalfloden, den nordligste Arm af Orangefloden

●2●

Landet langs denne er temlig øde, det vil sige man kan være hist og her 2 a 3 Dage uden Menneskelige Boliger; det er store bølgeformige Flader bevoxede med langt Græs og paa sine Steder store Skove af tornede Mimosa Buske blandet med store Træer af samme Art. Landskabet minder mig særdeles om Jægersborg Dyrehave; Træerne ligne aldeles i Frastand storkronede Bøge og staa frit med Græsbevoxede Plainer imellem. Her igjennem slynger Floden sig, med afvexlende steile stenede Breder og jævnt nedad gaaende lerede Bakker næsten overalt bevoxede med tæt Krat; ind over Vandet hænge gamle store Piletræer, og paa mange Steder

●3●

minder Floden mig paafaldende om Kirsebærgangen fra Rysensteen Station til Vesterport. Her er naturligvis en Deel Vildt, mange Arter af Gazeller, enkelte Strudser, som i Forbigaaende sagt er noget af det morsomste, man kan jage; naturligvis fuldt op af Jacaler, Hyæner, vilde Katte; her skal endogsaa findes mange Løver, men de have ikke været høflige at vise sig, vi have ikke engang hørt dem om natten. Derimod have Hyænerne sunget ganske artigt i Cor med vore Hunde, til en behagelig Underholdning i den lang Vinternat. Hønsefugle vrimler her af navnlig af Perlehøns langs Floden, undertiden findes de saa

●4●

tæt som i et Phasaneri. Dagene her ere milde og behagelige som en klar smuk Septemberdag hjemme, men Nætterne ere kolde, Iis er ikke nogen Sjeldenhed, det er man saa vant til. Jeg vil kun anbefale fremtidige Reisende her at tage gode varme Klæder med helst Faareskindspelse. Livet her behager mig særdeles og jeg kan ikke erindre at have ført nogensinde et Liv mere overensstemmende med min Tilbørlighed. Undertiden er Natten temlig lang og vanskelig at faa Hast paa og Aftenen lidt kjedelig naar man sidder og kryber sammen over Ilden; men Alt kan ikke være godt, og lidt Kjedeligt faaer man jo altid her i Livet; heldigt naar det kun er saa lidt

●5●

Vi reise kun langsomt, høist 3 danske Miil om Dagen, og stoppe lidt en heel Dag for at jage. Nu have vi ikke længer Muler for Vognen, men 14 Oxer og ikke mindre end 8 Rideheste, saa vi danne en heel lille Caravane. Det var først vor Hensigt at gaa lige Nord paa til en Kaferkonge som opholder sig nær ved Vendekredsen 24 o SB 26 o ØL. Men da vi vare komne noget paa Veien opgave vi det paa Grund af Efterretning om, at der grasserede Smaahopper hos samme Konge og paa Veien derop. Dersom Alt vil gaa efter Bestemmese gaa vi nu endnu et Stykker Nord paa inden vi vil forlade Africa her op i den Transvalske Republik, hvor jeg haaber vi ville faa

●6●

Girafer at se, dersom ikke Alle Efterretninger ere falske, eller vi ere særdelies uheldige. Paa Grund af vor forandrede Reiseplan har jeg ikke faaet Brev fra Dig siden den 22 Mai da jeg fik dit Brev fra 26 Marts. Én Post er gaaet over uden at Du har faaet Brev fra mig, det beds undskyldt, det har sin Grund i den forandrede Reiseplan; vi kom ikke til den By, hvor jeg vilde have skrevet fra. Knuth var forsigtigere og skrev i tide; men det var rigtignok kun faa Dage efter midt sidste Brev. Overalt bliv ikke bange dersom |Du høre at | der kommer Brev hjem fra ham uden at Du har faaet fra mig; Du kan være overbeviist om han vilde øieblikkelig skrive til

●7●

Dig dersom der var hændt mig noget. Du siger i Dit sidste Brev, at jeg maaske ikke bryder mig om Dine Breve, det er naturligvis noget behageligt Nonsens, Du ikke kan mene. Jeg er naturligvis uhyre taknemlig for hvert Ord Du skriver, og netop det som er Ubetydeligheder for Dig hjemme bliver til Interessante Ting for mig, her 1000 Mile fra Dig og sætter mig ganske tilbage i Din Stue paa Øserbro, og jeg glemmer at jeg er i Africa. Derfor fortæl hvad Du vil, skriv hvad der falder Dig ind i Øieblikket Alt er kjært naar Du sender det. Husk paa at Breve, i det Mindste er det min Mening, ikke ere videnskabelige Afhandlinger eller interessante Avisartikler; men en jævn Samtale mellem gode Venner. Saaledes betragter jeg

●8●

mit Skriveri; og derfor maa Du tilgive om mine Breve ikke ere saa interessante som Du maaske paa Grund af det interessante Thema havde Grund til at vente. I mange Retninger er det at beklage at vi begge ere saa uerfarne med [?Reiser] her i Africa; men det kan naturligvis ikke være andet, og jeg troer endda vi have gjort det ret godt efter Omstændighederne. Meest beklager jeg vor Mangel paa Plads i Vognen, vi maa naturligvis føre Masser af Proviant med os, men have ikke nær nok Plads for Alt, hvad vi burde have med. Vi kunne saaledes ikke tage det Mindste med af Skind og den Slags naturhistoriske Gjenstande som kunde

●9●

have Interesse hjemme. Vi burde have taget en Pakvogn med os; men det er nu bag efter.

Det er en ganske net lille By, jeg nu er i. Husene ligge spredte omgivne af stor Haver fulde af Frugttræer, Figner, Oranger og Apricoser. Gjennem Gaderne løbe aabne Vandledninger med det klareste Vand fra den nærliggende lille Flod. Det maa see venligt og net ud om Someren naar Træerne have Blade. Men her er meget civiliseret; Du kan tænke Dig her skal være en Concert paa Fredag til Fordeel for en ny Kirke. Concertgiveren, en forhenværende hollandsk Officer, som nu er Spillelære her i Byen, foruden mange andre Ting

●10●

saasom: Organist, Fuldmægtig i et af Regjeringscontorene og Speculant i Alt hvad der kan tilbyde Fordeel, spiller endogsaa ret godt og er et ganske dannet Menneske. Naar man saa sidder om Aftenen og høre ham spille en eller anden Opera, og endelig til sidst faaer ”Kong Christian staaer ved høien Mast” i Tilgift som en lille Artighed, saa kan man knap tro sig selv saa høit oppe i Africa; men hurtigt bliver man igjen sat ind i Situationen naar den halvnøgne Kaffer kommer ind i Stuen og bringer The. De egentlige Beboere her i Landet ere næsten alle af hollandsk Familie, og føre et ganske patriarkalsk Liv. Det er godmodige

●11●

ligefremme, gjæstfri men meget uvidende Mennesker. De minde mig uhyre om Bonden hjemme, navnlig den jydske. Deres første Spørgsmaal er altid hvor |man| kommer fra og hvad man hedder; det andet om man vil tage en Kop Kaffe. De holde grumme meget af Mammon og gjemme det helst paa Kistebunden. Konen sidder hele Dagen ved Kaffekjedlen, og Huset er i Reglen fuldt af gifte Sønner og deres Koner og Børn, som leve sammen med Forældrene. De gifte dem naturligvis meget tidligt her til Lands. Pigerne naar de ere 14 a 16 Aar Mændene 18-20. Deres Fornødenheder ere faa, have de blot Kaffe, en god Riffel og Skydehest, deres Pibe og en Faareflok ere de fuldkomne lyksalige. Og heri ligne de

●12●

ikke Jyden, de ville ikke gjøre den mindste Anstrengelse for at forbedre deres Kaar. Landet her er rigt, her er Skove med Gavntømmer, mange Mineraler, her kan gro Kaffe, Sukker, Tobak, Vi og alle Arter af Frugter, her er Rigdom af gode Græsgange og Overflod af Vand, men her er ingen Arbeidskraft. Landet har kun været beboet, jeg mener af Hvide, i de sidste 20 Aar, men har uden Tvivl en stor Fremtid for sig.

Jeg veed i Grunden ikke hvad jeg skal skrive meer, Du husker jeg er ingen stor Skribent; jeg kunde jo fortælle dig Jagteventyr naar vi ride Strudsen saa nær paa Livet saa vi kunne see dens Øine staa stive i Hovedet af Skræk og Dumhed, og dog forlade de ikke den Retning de engang har valgt; men kun et Øieblik er man den saa nær, benyt det, spring af og skyd, thi i det næste vil selv den bedste Hest være |langt| bag efter. Eller Zebraen (egentlig Quaga) som man efter 10 Minutters rasende Ridt har faaet saa træt saa man kan fange den. Men Jagt er herlig at opleve men kjedelig at læse om, og andet vil ikke falde mig ind nu at fortælle

●13●

Nu kun min Bedste Hilsen til alle Dine og til gode Venner fra Din hengivne Broder. Lad endelig Drengene være saa meget som muligt i den friske Luft, og lad dem ikke i Tidens Løb blive til disse blege, magre forlæste Studenter, som nu danne Danmarks Ungdom.

●14●

Tro mig, en sund stærk Natur er langt bedre en Lærdom som en Professor. Forvæn endelig ikke deres Maver med Olie eller Kinderpulver. Naturen hjelper sig dog altid bedst selv. Luft, Vand og Bevæglse ere de sundeste og bedste Lægemidler.

Din Broder

Titus S.