1896-09-10

Mappe 17
Brev nr 37
Øströö den 10de Sept med skam at sige 1896
Kjære Faster! Det er dog godt at have en kone elles var jeg gået Din Födselsdag endnu længere sovende forbi. Hun huskede den nu, skönt hun ikke var sikker på hvilken dato den var, jeg glemte den, måske. (jeg söger at finde en lille undskyldning) fordi jeg her oppe overhovedet ikke ved hvad dato eller ugedag vi har. Vejret er godt, den ene dag går som den anden og pludselig en dag ser man dem rive gården, så ved man det er söndag i morgen. Sådan et tegn var der ikke forud for Din födselsdag, og så glemte jeg den.
Nu kommer vi, undselige, listende, glattende på os og beder Dig modtage så pænt vi kan dog modtage vore hjærteligste lykönskninger, der er fra vor side lige så oprigtige, som om de var kommet i rette tid, men de er jo kommet bag efter, ved vi nok.
-2-
En så jeg fristes til at sige paradisisk ensformighed som livet her oppe har jeg længe ikke kendt, vejret er godt, jeg kan næsten male på de samme ting hver dag, ja nu skal Du höre fra morgen til aften. Jeg op kl. 6, spiser en tvebak eller kiks, går ned til vandmöllen maler der en time, så hjem at spise sammen med de andre til morgen, så går jeg op til mine Viborg tegninger (jeg står nemlig med dem i överste etage) indtil A. kalder til morgensang, efter den går jeg atter op til A. kalder til spadseretur, så går vi atter til vandmöllen hvor jeg maler om vejret passer, ellers går vi lidt længere. Så går vi tilbage at spise middag, og derpå jeg atter til Viborg arbejdet til kl. 3, så fölger de andre mig på vej til kirkemotivet, ved solnedgang slutter jeg der og går hjem at læse lidt for A. til the. Efter the sidder vi lidt sammen med Laurells og så går vi i seng. Det er vor normaldag, der er få variationer.
-3-
Jeg håber Du og hele familien spiser lystig væk af vore små druer, som nu må være gode, de var jo næsten spiselige da vi rejste og solen har da skinnet siden. Niels lovede at tage sig af dem, de er vist ikke så mange, men spises af fluerne skulde de dog nödigt. I et brev fra gamle Caroline stod der at Fru Holten vist var bedre. Vil det sige gamle Fru Holten, eller er Cathrine syg? Hjemme fra har jeg ellers kun hört om og fra mine drenge, hvordan de har sviret og sværmet hos slægt og venner. På forige side kaldte jeg aftensmåltidet for the, det er meget uegentligt, vi har kun fået the en gang her oppe, en eneste variation fra den regelmæssige gröd vi ellers får om aftenen. Jeg bilder mig ind at vi lever her i bare sundhed og for så vidt det passer vor mave også af meget sunde sager, luften er nemlig så frisk og klar og passelig varm det er ganske ideelt, og
-4-
kosten er ål og æbler og atter ål, snart i gelee snart röget og det passer nu mig så godt. Desværre passer det ikke de andre fuldt så udmærket, så det er heldigt at vi også for æg og köd og gröd og æbler i form af gröd og suppe å ja da Du skulde set og smagt en æblesuppe med æg i. Jeg har aldrig set, lugt, eller smagt noget der i den grad var livagtig som det man ofrer til Neptun. Laurell er dårlig i maven i disse dage, han har bestemt spist for mange ål og æbler og blommer til, men han går nu også i frugthaven en stor del af dagen, og han spiser nok en halv alen ål til morgen og ditto hver aften. Georgias ben kniber det lidt for når vi spadserer, hun vil gærne op at ride på min ryg. I dag da hun blev træt, sagde hun hun vilde hjem at sove. Der stod netop en tom arbejdsvogn på vejen, så lagde jeg hende op i den og anbefalede hende at sove der. Vi tænkte hun skulde stukket i at græde når vi andre gik men nej hun lå stille for at falde i sövn. Så tog jeg hende på skuldrene |til en ridetur. Lev nu vel hils Holtens, fra Agnete skal jeg hilse, börnene sover, Din hengivne Joakim S.|
|Hurra! Nu får jeg at vide at det kun er den 9de.|

|Agnete siger jeg har beskrevet kosten som om den var dårlig, det har jeg vist også, men den er god.|