1886

Mappe 48 brev nr. 78

Kjære Agnete!

Tak for Dit Brev, som jeg blev umaadelig forbavset over forleden at faa med en fremmed Udskrift og 4 Øres Mærke. Jeg bragte Din Hilsen til Golle, som tog Anledning deraf til at lade mig fortælle paa Fransk om Eder, naturligvis tilføjende: ”Cet n’est pas pour être curieuse”. Hun er complet rørende, når man tænker på, hvorledes andre kan spørge og spørge i det uendelige, vi har netop i Anledning af Eder nogle Gange havt Besøg af slige spørgesyge Mennesker – jeg overlader Dig at gjætte

-2-

hvem – som kunde blive saaledes ved, at man aldrig gad svare med andet end Enstavelsesord. –

Nu skal Du bare høre: Efter Sommerferien bad Therese Hornemann mig tage Anna Bang i Skole, en mageløs sød lille Pige, som hun tager sig af. I Dcbr. fik jeg Anmodning om at tage Ingeborg Bertelsen. Hvor nødig jeg vilde, maatte jeg sige nej til begge, da jeg jo ikke kan have mere end 12. Men da nu Forstanderen for Sløjdskolen paa Værnedamsvejen, Axel Mikkelsen kom her forleden og sagde, at Gregersen og Joh. Schrøder havde givet ham Anvisning på mig for sin |hans| 10 Aars Pige, saa

-3-

maatte jeg jo til at se, hvad der kunde være at gjøre ved alt dette her. Nu rejser Fru Nielsen, der var ellers både Anna Bang og Ingeborg B. blevne anbragte; men til April tager hun paa Landet. Så fandt jeg paa, at se at faa et lille Værelse inde hos Schrøders, som de netop har ledigt, og saa har jeg faaet Frk. Knudsen (Dora K. Lejerskov) til at love at læse en Del med de store, hvilket saa skal foregaa derinde. Hun begynder saa til Paaske, når også Ingeborg B. kommer; Aslag Mikkelsen er begyndt i Gaar, det er jo en hel Omvæltning, det er var maaske nok

-4-

rarere at blive ved de 12, men jeg er jo grumme glad ved at faa saa megen Hjælp til de store, saa har man ikke saa mange Partier |på en Gang|; det Parti har altid havt en 3die nødig. Vi har begyndt i Dag at benytte det Værelse, børnene vare naturligvis henrykte over sådan noget nyt, de, der skulde derind efter Frokost, spiste 3 Gange så hurtig som ellers. Derre er, hvad jeg har været mest optaget af i disse Dage, saa jeg ikke en Gang har havt synderlig med Jakob og Johanne at gjøre. En Dag var dog Johanne og jeg sammen ude hos Frk. Bech, og i Søndags vare vi tre henne at høre Hostrup. Ellers har Verden og ikke mindst Axel - og Jakob – været fuldt optaget af Valgene, men jeg vælger nu at gjøre Gavn*

|*jeg begriber knap, hvor nogen gider bryde sig om det, der dog hos os ingen som helst virkelig Betydning faar, som det gjør i England.|

|mens Tiden går med hvad der ligger for mig og ikke mingelere mig i hvad jeg ikke forstaar mig på*|

|Du kan nok begribe, jeg er grulig henrykt over det, det er rigtig Vand på min Mølle og søde – meget søde er de alle. -|

|Nu var Fru Pedersen her da forleden, jeg var ikke hjemme, men de sagde hun havde ventet så længe på mig – men det er nu alligevel kjedeligt, de har været her før, for hun var så henrykt ved Brylluppet og så sød og venlig, og nu har de været hele Vinteren i Byen uden at komme ud til os.|

|Vi I sende mig tilbage de No. af Højskolebladet, hvori det står om Mødet på Sagatun, jeg har de 4 første Artikler. -|

|*Inge har bedt om dem|

|Vil Du hilse Din Mand og sige ”alt forladt”, men han maa bare have lidt mere Tiltro til mig en anden Gang. Det var fra Redaktionskontoret i Kolding, det var sendt for jeg tænkte til sidst, at det måske kunde være forkommet et andet Sted paa Vejen, skjøndt jeg var temmelig vis på at det var i Napoli, det fameuse No. 48. – Og vil Du så omfavne ham fra mig, du bliver vel ikke jaloux, når Du selv gjør det, og hilse Johanne Oppermann mange mange Gange fra mig.|