1893-07-23

Mappe 17
Brev nr 28
Gilleleje 23 Juli 1893
Kjære Onkel!
Nu nærmer sig tiden til at i alt fald familien skal tilbage til byen, jeg bliver måske nödt til at blive her en kort tid længere. Men bunden på min pengepung begynder også at komme til syne. Jeg beder Dig derfor sende mig 100 Kr. til låns. Vi havde troet, at det ej blev nödvendigt at rejse herfra på dato, men da Svend Larsen har leje sine stuer ud fra den 1st august at regne, så bliver vi nödt til at fortrække. Jeg kan nok finde et sted at være en kort tid, og jeg ved for resten også hvor vi alle kunde være, men det vælger vi næppe, Agnete vil hellere lige hjem. I dag stormer det, eller det blæser i hvert fald friskt, så der går nogle dejlige bölger.
-2-
Det har jo ellers været en ualmindelig stille sommer. Mon I har hört fra Niels, i dag har han trolig vis höje bölger hos sig. Jeg længes ikke efter at pakke ind og rejse, men når det er overstået tænker jeg dog det bliver dejligt for mig at arbejde på vores kirke, male på træværket i det indre, for de penge Du har givet mig til vor kirkeudsmykning. Jeg ved at de penge kommer mig godt tilpas, men jeg tænker også de skal komme kirken godt tilpas, lykkes arbejdet, tænker jeg vi skal få noget ret ejendommeligt könt ud af det. Drengene er nu meget ivrige for at komme i vandet, selv om de ikke holder af at dukke hovedet. Men de bliver dog alletider pjask våde over det hele, for engang får de dyppe en del af hovedet, en anden gang en anden, og sommetider vælter de helt i det af vanvare, og
-3-
når de så har prustet lidt, så ler de af det, så det er rigtig fornöjelsesture vi gjör til bölgerne. Forleden, da jeg på grund af vejret ikke kunde arbejde, gik vi med de to store drenge til Fejlberg på Söborgård. I begyndelsen var de meget stille på det fremmede sted, men da de kom ud il dyrene i staldene, kom munden i gang. Der var så mange grise og pæne köer og kattekillinger. I dag skal vi hen og gjöre afskedsvisit hos Jensens, for på næste söndag får vi vist meget at gjöre med indpakning. Havde det ikke blæst så stærkt i dag, havde Thorolf Pedersen vist sejlet mig til Rågeleje, for jeg spekulerer jo endnu på en svip den vej hen, for at få lidt af herlighederne ved Vejbybakkerne og Tidsville at se. Lev nu vel kjære Onkel, de bedste hilsner til Dig og Faster fra
-4-
Agnete og Din hengivne
Joakim Skovgaard.
Hilsen til Frk. Harboe om hun er hjemme.