Menu

Skovgaard

1889-10-12

Afsender

Joakim Skovgaard

Modtager

Agnete Skovgaard

Dokumentindhold

Joakim Skovgaard har fået besøg af Susette Skovgaard i Paris. Han glæder sig til at komme hjem til Danmark.

Transskription

Mappe 50 nr. 20

Fru Agnete Skovgaard

Rosenvængets Hovedvej 27

Copenhague

Danemark

Paris 12 Oktober 1889

Tak for Dit kort, det er rart at få så tit fra dig, min egen veninde men Du ved nok, at jeg tænker på at rejse herfra onsdag morgen eller senest torsdag morgen, så kan Du selv regne ud, når Du kan sende det sidste afsted. Nu ved Du vist for længst at jeg ikke vil skrive til Boel. Cathrine og Fruen er kommet, jeg hentede dem på banegården efter at have været på Louvre hele dagen og imorges at have sat nogle penge over styr hos en tegnekridthandler. Cathrine havde haft det glimrende i Lybek hos lille Jensen og fint og rart i Rotterdam. Her kom hun straks i kamp med en drager og siden med Vertinden her, som havde skaffet hende midlertidig lejlighed et andet sted, hun klarede sig glimrende begge steder, hun er en hård [? hals], og nu bor hun indtil videre i det midlertidige, som er billigere end her. Da jeg havde været med dem på et spisested, tog de mig med hjem og gav mig godt. Du taler i Dit brev om vandfarverne, hvor mon de står, jeg vilde ikke have dem med. Nu har jeg købt en [?morderlig] stor vandfarvepensel. Det går ret godt med fransken synes jeg, men jeg synes det måske fordi at Paulsen kan endnu mindre. Den 13 de i dag skal den [?skære], først på Louvre, så til Bouffalo Bills, hvis vi kan få plads, det er mænd fra the wild vest som fanger heste. Og så skal vi købe sammen og spise hos damerne. Nu får vi se hvordan det går. Nu er Paulsen og jeg opsatte på at komme hjem og arbejde, vi er meget enige om emnerne, vi vil omtrent male det samme. Men jeg skal hjem og m til en kjær kone og to drenge, jeg rige mand. Kys dem, og hils alle, nu er der ikke længe til Danmark!

│Hvis jeg ikke rejser før torsdag bliver det fordi Viggo kommer og måske vil opholde mig der. Ellers onsdag om alt går vel.│

Fakta

PDF
Brevkort
Paris

Mappe 50 nr. 20