1892-06-13

Mappe 43 brev 42 Vallekilde 13. Juni 1892

Kjære Cathrine! Mon Du ikke har faaet den lille bog med udvalgte kæmpefolkeviser med alligevel? Jeg kunde ikke finde den hjemme, da jeg var inde til onkel Christians 80- års fødselsdag. Det var en meget rar dag, og onkel stod sig ganske godt, skønt det navnlig tog noget pa ham, hvordan han skulde takke alle de som havde glædet ham. Nu er han vist ganske over det. Anden pinsedag var vi der igen til middag med la Cour, men jeg gik tidligt, da jeg skulde med aftentoget her tilbage. Jeg kom i kupé med et kompagni af ” Frelsens Hær ” og de sang gladeligt og kraftigt hele vejen og klappede i hænderne, som var de gale. Det er ikke til at blive klog på, om det er rigtig alvor med dem, men der siges jo, at de gjør meget godt, og arbejder der, hvor andre ikke når hen. Deres sange var også ejendommelig, f.eks. en på melodi og til dels ord ”Vort modersmål
-2-
er dejligt og så forekommer sådan en linie ” Men just da Satan troede, han (Jesus) laa i bånd og brast, da lo han så hjærtelig, at alle lænker brast”. Om aftenen sov jeg i Svinninge til 33 øre, de dyrere senge var optagne. DA jeg spurgte, om lagnerne var rene, svarede jomfruen ja! Der har kun ligget en i dem. Så fjærnede jeg dem, da hun var gået. Her ude håber jeg at være færdig med det første og så opr. Jernbane tilbage til madammen og børnene, for endnu kører jeg hurtigere på jernbane end på besehjul, på jydsk bejtselhyvel (dette e høres næsten ikke) på mer almindelig skønt ikke dansk ”bissucle” ( bicycle) eller hvordan det gale ord nu staves. Krag holder ikke af det jydske, taber næsten lysten til at bese, når det skal hedde så simpelt, Agnete derimod ser mere mildt til besehjulene end til bissuclerne (bicycle. Niels er også stærkt optage af disse husdyr, både han og jeg er over det første skridt, jeg ved ikke, hvor langt han er men jeg er ikke fast i saddelen
-3-
endnu, her har været så liden lejlighed, og vejen her er så dårlig. Vi drømmer ustyrlig om den om natten. La Cour fra Askov var her og han øvede sig også. Det kan nok være, han proppede os med fysik, pigerne fik troligvis for meget, eller det flød oven af dem, skjønt jeg ikke kan tænke mig, at tingene kan fremstilles klarere, end han gjorde det. Trier har vi da fået herud og den friske luft lader til at gjøre ham godt, men det varer nok en stund, inden han kan holde foredrag. Såsnart jag kan blive klar her, og vi |familien | så kan komme afsted til Sverig, rejser vi, og det er så yndigt at følges ad. I pinsen var vi |Agnete og jeg| en tur på Vallø, og Peter var med og vældig i sit S, løb om med Ebbe Mourier og talte køer og katte og duer og heste, fik god mad og var ovenpå, men dog sød. Agnete har et par historier om ham, en om en ”Stolthendrik” og en, ja husker hun den ikke bedre end jeg, så har hun glemt den.
-4-
Nu overlader jeg hende denne side. Hils Fru Konow og levvel, blive tyk og stærk, så du atter kan holde ud at være lidt i Kjøbenhavn. Din broder Joakim.

Kære Cathrine! Historien om Peter er saalunde: Moder, den lille gule Malerpensel, som stod i vores Have og som har Blomst, har kastet Frö; at skyde Rod kalder begge Drengene at skubbe Rod.
Den anden Historie om Peter husker jeg ikke. Den Bog Joakim omtaler har jeg glemt at sige ham at jeg har fundet forleden Dag udenfor Bogskabet, den Opdagelse sagde jeg til ingen, men om Aftenen da jeg kom ind for at gaa i Seng laa Bogen under Peter i hans Seng, saa han maa ogsaa have opdaget den og løbet ind at hente den efter at han var kommet i Seng. Undskyld mit mislykkede Forsøg paa at lave en Stolthenrik ud af Hovedet. Bogen skal Du faa engang nar jeg faar bekvemmet mig til at lave en Pakke af den. Din Agnete. Hav det godt og hils Fru Konow.

Hilsen fra Niels store.