1862-10-20

Mappe 5

Brev nr. 53

Cape Town d. 20de October 1862

Kjære G! Dine Breve indtil det fra Slutningen af Juli har jeg modtaget, men med den sidste Post, som Knuth fik var der intet Brev til mig. Nu jeg er ikke af de Mennesker, som gjør sig unødvendige Ængstelser, men jeg skal dog ikke nægte jeg vilde gjerne have faaet Brev, men jeg vil trøste mig med at: ”ingen Nyheder er gode Nyheder”.

Jeg har nu som Du seer naaet tilbage til Udgangspunktet for vor Reise. Den sidste Deel af Touren var ikke saa morsom som den kunde have været. Vi kunde kun gaa meget

●2●

langsomt fremad, da vore Oxer vare trætte, vore Heste for magre og slæt pleiede til at ride paa, Græset var brændt af paa store Strækninger saa vi undertiden i flere Dage intet havde til Dyrene; vi mistede 2 Heste og 4 Oxer, Vildt var her nok af men uden Hest er der ingen Glæde ved Jagten her i Africa. Og desuden var Vildtet saa magert saa det ikke var et Skud Krudt værd. Endelig naaede vi over Drakensberg Bjergene ned til Natal Landet. Her saa vi en

●3●

stor Mængde af de saakaldte Zulukafer. De ere de smukkeste af Kafferne; mange høie store kraftige Skikkelser møder man, mange med meget smukke, smaa Hænder og Fødder. Ogsaa blandt Kvinderne møder man mange meget smukke.

Landet selv er meget Bjergrigt fuldt af Floder; men nøgent og bart; men langs Kysten er Landet meget smukt; det er som man kom ind i en [overstreget: enge] engelsk Park. Venlige skovbevoxede Bakkestrøg, smaa klare Floder med sivbevoxede

●4●

Breder, grønne frodige Enge og overalt Buske og Træer smukt grupperede. Klimaet her er næsten tropisk, her er en stor Mængde Sukkerplantager, som med tilhørende Sukkermølle og Bolig tager sig nydeligt ud i Landskabet. Træerne ere ikke store; men de voxe meget tæt sammen og ere overalt [overstreget: ?] |bevoxede| med Slyngplanter og tæt oversaaede med en Rigdom af allehaande Blomster. Yderst mod Havet ligger der en Række af Sandhøie tildels bevoxede med Krat.

Ved en venlig Bugt, heelt omgivet af skovklædte Bakker, ligger

●5●

Søhavnen Durban. Det er en stille lille venlig By med en smule Jernbane ud til Stranden. Husene ligge omgiven af Haver og Træer og det hele gaaer i eet med Landet. Der er een stor Ulempe ved Byen; Gaderne ere ikke brolagte, men man maa vade til Anklen i Sand, derfor møder man kun faa til |fods|. Hesten maa have Uleiligheden med at vade gjennem Sandet, og man kan her see Damerne ridde i Butikker. Du kan tro det er deiligt at see Havet igjen efter saa lang Tid. Havde jeg været en Digter

●6●

var jeg rimeligvis gaaet ind paa mit Værelse og havde udgydt mine Følelser i alenlange Vers; men da jeg ikke er Digter, gik jeg ud til Stranden og tog min en salt Dukkert og laa i Solen og hørte paa Brændingens |Brusen|. Efter et kort Ophold her i Durban, gik vi ombord i et lille Damskib for at gaa til Cape Town, og derfra vidre formodentligt til Mauritius. Vi havde en meget ubehagelig Pasage, Skibet var overfyldt med Mennesker. Storm og Modvind hele Tiden; det ubehageligste ●7●

Skib til at rulle som man kan tænke sig. To Gange maatte vi ankre op i en lille Bugt for Storm. Endelig fik vi god Vind; men en skjønne Aften stund eller rettere Nat, Kl: var 11, da vi Alle laa i den første søde Søvn, løb Skibet paa Grund paa et Klipperev, kaldet [?Struds pointe], ikke langt fra Cape Aqulhas. Baadene bleve satte ud, og omtrent ved Solopgang den næste Morgen vare alle lykkelige og vel i Land, lige ind til Hunden, Katten og Hønsene, men det var ogsaa paa Tide,

●8●

thi faa Timer efter var Skibet brukken midt over, og henad Eftermiddagen var der ikke Stump tilbage af det. Vi mistede naturligvis al vor Bagage, og hvad der var det værste af det, en smuk Samling af Horn, Skind, Strudsfjeder, Kaffervaaben o.s.v. vi havde samlet paa Reisen. Blandt andet mistede jeg ogsaa min Dagbog, samt den Tegnebog Skovgaard gav mig, med en heel Deel Tegninger i, som vel ingen Værdi havde, men dog da de vare hentede saa langt inde i Africa, kunde have moret Eder at see, men jeg antager det gaaer

●9●

Dig som det gaar mig selv, Du vil være saa taknemlig over at jeg er sluppen fra det, saa alt andet bliver Smaating. Vi toge nu over Land til Cape Town, kun nogle faa Dages Reise med en Hestevogn. Her er koldt og fugtigt, det regner næsten daglig, men alt er friskt grønt og smukt, og Hundrede Arter af Blomster staa overalt paa Marken.

Jeg vilde gjerne skrive noget længere denne Gang, men Posten gaar i morgen, jeg er lige ankommet her til Byen og har naturligvis en Deel at gjøre med at faa Klæder igjen.

●10●

Vi vente paa et fransk Dampskib, som vil komme her om faa Dage, for med det at gaa til Mauritius og derfra gaa over til Australien. Inden jeg forlader Cape Town skal jeg nok skrive Dig til igjen.

Det fornøier mig at Skovgaard skal reise til London, nu er han vel hjemme igjen, han kan have godt af det.

Jeg seer i de engelske Blade at Prinsen af Wales skal have en dansk Prinsesse, Alexandra, det glæder mig meget. Naar vi nu blot vil gjøre det anstændigt hjemme, og sende hende med et ordentligt

●11●

Følge, og i det Hele ikke spare paa Skillingen. Englænderne lægge saa uhyre Vægt paa det Ydre. Der er al Grund til at tro at hun vil blive populær i England; men en fattig og tarvelig Ankomst kan ødelægge det Hele.

Glem endelig ikke naar Du skriver at melde mig alt det Nyt fra Danmark Du kan skrave sammen, ligegyldigt hvad det er, det er altid morsomt naar man er langt fra hjemmet. Jeg mener ikke politisk Nyt; det faaer jeg af Berlinsk Avis; som Knuth

●12●

faaer herned; men alt Slags privat Nyt, selv om ganske ligegyldige Folk.

Hils Drengene fra mig og sig dem at jeg vilde have sendt Dem nogle Strudsæg; men de ligge nu paa Havets Bund, saa de faaer hjælpe dem foruden. Jeg havde nogle ganske gode Photographier af Kaffere og Landskaber fra Natal, som jeg vilde have sendt Dig; men de gik naturligvis samme Vei. Min Hilsen til Din Mand og Alle gode Venner; og lov mig ikke næstegang Posten kommer savne Brev fra Dig. Din hengivne

Broder Titus S.