Ca. 1849

Til Georgia
●1●
Naar Du nu er kommet hjem, Du kjære velsignede g! saa vil Du længes efter mig, Du vil gribes af Vemod, har Du sagt mig, Jeg kjender denne Følelse eller Stemning godt, Den er saa dyb, herligt og saa opløftende, jeg kjender den godt, men vil næppe dele med Dig paa samme Tid, det er mig næsten et Savn, for det er, tror jeg, den bedste Stemning jeg kjender; jeg har sagt Dig at jeg føler nu Glæde, ja, jeg er gjennemtrængt af Glæde, jeg hviler mig i Glæden, jeg suger ny Næring deraf, jeg er glad som Barnet, næsten sorgløs som Barnet, mit Livsrum en Loven, en Higen, en Stræben, men jeg savner at jeg ikke gribes af Vemod, men herover vil jeg ikke sørge, jeg ved at Vemoden er ikke min Natur fremmed, i vemodige Øieblikke har jeg min-
●2●
des min glade Barndomsalder, med Længsel og Suk, jeg har følt, ”herlige, rolige Dage, da jeg var munter og tro, kommer i aldrig tilbage? Hjerte naar finder Du Roe?”
Gud har hørt mit Suk. jeg føler Glæde og Ro, der er Fred i min Sjæl; jeg vil takke min naadige Gud og Skaber!
Ifjor spadserede jeg en graa, stormfuld Eftermiddag, det var mørkt og stormfuldt i mit Indre, jeg sukkede saa inderlig til Gud, da faldt mit Øie paa en Bænk jeg gik forbi, iblandt meget Krims krams stod dr:” Peter stoel paa Herren. Ensom og tung er min Vandring foruden.” Det var en Røst som talte til mig, jeg bad igjen med Troe, og fik Hvile; jeg kan ikke glemme denne Hændelse.
●3●
min Gud har hørt mine brændende Bønner, paa ham vil jeg nu kaste al min Sorg, jeg vil lade mig lede af Ham, og følge Ham, jeg vil bede til Ham! Du! Som Han har sendt mig imøde, god Nat! Du inderlig Elskede, Gud velsigne Dig, og bevare Dig!
God Morgen! igjen, i Aftes vilde jeg tale med Dig om Vemoden, men jeg seer at det er Sorgen som jeg har skildret, nei! Vemoden stormer ikke, den er blid og rolig, henrykkende og opløftende, |den er ikke Suk efter hinanden| det er en |ubevidst| Længsel efter Hinanden, efter Gud; nei Vemoden er, Gud være lovet, ikke min Natur fremmed, jeg kjender den godt og kan føle den endnu, jeg kan og vil, og maae dele den med Dig, Lev vel!