1890-06-14

Mappe 43 brev 32

14 juni 1890 Østrøø Tvååker Sverig
Ad: Hr. Patron Laurell

Kjære Cathrine !
Tak for brevet, jeg håber Du har fået det lille brevkort som må have krydset Dit på vejen. Hvordan går det med ” lille Bæs” fortænder i overkæben? Det må være et fint das I har på Leikvoll, når lille Bæ kan sove der, for ellers kunde Du da ikke have med det at gjøre om dagen, å jo, das i Rosenvænget er jo i reglen også rent, men das her er det ligefrem en nydelse at besøge |men laver lille Bæ ikke das utækkeligt|. Agnete har lovet at skrive om børnene, så det overlader jeg til hende. Du skriver, at nu er Du mere end nogensinde på det rene med, at frimenighed er det meste, der er mening i. Du forveksler dog vist dette med Valgmenighed, for valgmenighed er en fri menighed, som selv bygger kirke og lønner præst osv. og med autoriteternes (minister og biskop tænker jeg) samtykke også vælger deres præst, dvs. menigheden kommer overens med en præst om at de vil
-2-
om jeg så må sige høre hinanden til, men det skal billiges, bekræftes af menighederne. Frimenighed vil derimod sige en aldeles fri menighed, der for den sags skyld vist lige så godt kan tro på Zeus som på Odin, for den river sig løs af folkekirken og de kirkelige handlinger, som også skal have borgerlig gyldighed, de gjælder ikke, når de udføres af en frimenighedspræst, fex. bryllupper og begravelser, og jeg tror, at der er noget med, at når man fex. går til alters hos en frimenighedspræst har man ikke længere lov til at høre til folkekirken, men det husker jeg dog ikke sikkert. Se nu er det kommet så vidt med os udflyttere fra Vartov, at vi, jeg tror så at sige alle sammen, er kommet til det punkt at vi i mandags blev enige om, at nu kunne vi begynde at danne valgmenigheden. Vi skulle egentlig have 10.000 kroner samlet i årligt bidrag, og vi havde kun 9.000 hvoraf endda en del kun var kaution for 4 år, men vi syntes dog, vi var nået så vidt, så der intet var at betænke os på, hvorfor vi
-3-
valgte en udvidet komite til at ordne sagerne og forhandle med øvrigheden, så vi virkelig kunde blive en valgmenighed, for endnu er vi det kun mellem os selv i vore hjærter, og vi skal også holde det for os selv, at der ikke kommer noget i bladene, som kan volde kluderi. Der har været mange rare møder, de bedste møder begyndte med et hos Constantin Hansens, der kom mundene rigtig godt i gang, det var kun en ca. 50 mennesker og Jungersens var der ikke, så blev der et hos Gregersens, der var flere mennesker og Jungersen, siden var der et i et lokale i Stormgade. Når Jungersen taler ved møder, kommer han i reglen ind på øjeblikkets brændende spørgsmål, i denne tid er det bibelkritikken, som er ved at bryde løs, og han taler varmt, modigt og kan komme med slående ting. Det er dejligt at være med til at danne sådan noget, om det er af det gode skal det nok have fremgang.
Hils Fru Konow. Din broder Joakim

-4-

Vovvov! Kjære Cathrine !
Du ved nok det mindst mulige om, hvordan vi er kommet her og jeg har ikke Lyst til at behandle det Emne, for nu er vi her. Johan Thomas og Niels ved vist også meget lidt om, at vi ikke er i Rosenvænget men Peter har nok en Forestilling om en Rejse, han var meget mere træt af rejsen end de andre, vist nok fordi han skulle have en vis samling på den i sit Hoved. På Dampskibet spurgte han hele Tiden ” Hvor er Vejen ” Senere da vi kørte på Vogn, spurgte han: Hvor er vores Hovedvej! Til sidst blev han ganske spørgegal og det blev ved et Par Dage, nu er det heldigvis gaaet lidt af ham. De befinder sig alle tre udmærket godt og drikker en voldsom Masse Mælk. I gaar var vi en dejlig Tur til Valdklippen vi blev kjørt dertil, da jeg havde trukket paa, om jeg kunde være saa længe borte, som det ellers vilde vare. Nu spørger Peter om Johan Thomas er hans Søster! Peter vil gjerne ha at jeg skal skrive en Hund til Dig. Hils Fru Konow saa meget. din Agnete Skovgaard