1862-07-23

Mappe 5

Brev nr. 51

Pilandsberg d: 23 Juli 1862

Kjære G. Jeg benytter en Leilighed til at sende Dig Brev, om det vil naa Dig ved jeg ikke, men haaber det. Jeg længes efter at faa Brev fra Dig; men kommer til at styre min Lyst endnu nogen Tid; først om to Maaneder kan jeg faa det Brev Du skrev i April. Det er en lang Tid. Jeg har ondt ved at holde mine Tanker ved Brevet; thi udenfor Vognen staar en Mængde Kaffere, som holde en rædsom Snak, beføle og begave alt paa Vognen, og vil Kjøbe eller helst tigge alt hvad de see. Meest Forundring opvækker min Vadskesvamp, og da det ikke er vidre behageligt at vadske sig med en Svamp alt for meget befingret af dem, søger jeg at gjøre dem forstaaelig at det er en farlig Ting at røre ved,

●2●

hvilket ogsaa lykkes mig, og de staa nu i ærbødig Afstand og betragte den. Siden jeg forlod Byen, jeg sidst skrev fra, Potscherfstroom, har landet forandret sit Udseende og Natur i en forbavsende Grad. Først reiste vi nord paa langs den lille Flod ?Moodriver, egentlig kun en Bæk, paa mange Steder ikke bredere end at en god Gymnastiker kan springe over den; men næsten over alt meget dyb, og fuld af det klareste, deiligste Vand man kan ønske sig. Omegnen er ikke saa yndig som Floden. De samme store, bølgeformede Flader, som vi have seet saa mange af, [overstreget: alle] bevoxede med langt gult Græs, hvor dette ikke er afbrændt, og da bliver først Udseendet trist, og ikke en eneste Busk eller et Træ. Langs med Floden ligge

●3●

en Mængde menneskelige Boliger. Leerhuse med Straatag, og ved dem en stor Have med bladløse Frugttræer i Rækker, og den deiligste grønne frodige Vintersæd man vil see, alt overrislet af Vandet ledet op fra Floden. Her leve Beboerne næsten udelukkende af deres Have, medens de i de Egne, jeg tidligere kom igjennem levede kun af Faareavl. Disse øde Flader hæve sig stadig mod Nord, indtil man, næsten umærkeligt, er kommen paa Toppen af den store Bjergkjede Magalisberg, som løber fra Vest til Øst. Her seer man et Syn som nok er Reisen værd, en Forvandling af Landskabet saa pludselig, [overstreget: og] stor og behagelig, som næsten kun kan tænkes i Eventyrene. Bag Dig mod Syd ligge de føromtalte øde Egne, som for at gjøre Forvandlingen [overstreget: ret] endnu mere paafaldende, vare ganske afbrændte af

●4●

en stor Græsild, sorte og triste saa langt Øiet kunde naa, foran mod Nord ligger de meest smilende Alpelandskab man kan tænke sig; steile Klippevægge bevoxede med immergrønne Buske og Slyngplanter; blidt nedskraanende Høie og smaa runde Dale, oversaaede med utallige Arter af tropiske Træer og Buske, som jeg ingen Ahnelse havde om existerede, og endnu mindre veed Navnene paa, mellem alt dette staaer græsset høit og frodigt; og venlig Bjergstrømme risle mellem Klippevæggene og vande Dalene. Under en steil Klippe laa et net Huus omgiven af en stor Have med Orangetræer fulde af deilig moden Frugt; Gjederne sprang mellem Klipperne og Qvæget gik imellem Træerne i Dalen i det høie Græs. Ogsaa Klimaet er mildere her nord for Bjergkjeden, navnlig ere Nætterne ikke saa kolde som før, men vi ere da heller ikke meer end 1 Breddegrad fra Vendekredsen.

●5●

Vildt have vi i den sidste Tid intet havt af. Saa jeg næsten er tilbørlig til at give den gamle, venlige Kone Ret, naar hun mener at der er alt for mange Mennesker i Africa. Vi traf hende en Dag da vi gik ind i et Huus for at kjøbe Æg, og hun kunde bedre forstaa vort slette Hollandsk end Folk ellers kan, vi kom da i Snak sammen, og fik at vide at hendes Oldemoder havde været dansk. Maaske det var Grunden til at hun bedre forstod os. Det hænder os for Resten hyppigt at, Hollænderne her naar de høre vi ere danske, fortælle os at deres Beste eller Oldemoder vare danske; derimod have vi kun truffen een hvis Oldefader var dansk. Og man høre da ganske danske Navne, Petersen, Didriksen o.s.v. Formodentlig har hollandske Søfolk i sin Tid hentet sig Koner i Danmark, og de eller deres Børn

●6●

ere udvandrede. Nu ere vi, efter Folks sigende, kun nogle faa Dage fra det store Vildt; Girafer, Elsdyr, Bøfler, Næsehorn o.s.v. Elefanter have været her; hvor vi nu ere for en Maaned siden, men bleve drevne længer nord paa, de ere naturligvis meget jagede; vi faa næppe nogen at see. Over de tætte Buske kan jeg see nogle blaa Bjergtoppe, der under disse Bjerge var det Vahlberg mistede alle sine Oxer, stukne af giftige Fluer. Naturen her er ganske tropisk, allehaande snurrige og smukke Træer, utallige Fugle med grønne, blaa, eller røde metalglindsende Fjedre, flere Arter Papegøier. Landskabet er afvexlende Bjerge, bevoxede med Buske og Træer og med snævre Pas, hvor Veien eller rettere Sporet

●7●

snoer sig ud og ind, og altid fører Een til en ny og smuk Udsigt, med rislende Bjergstrømme, som i Regntiden danne store Vandfald; men nu roligt og venligt risler mellem Stenene, eller store Flade Sletter mellem Bjergene bevoxede med Buske og Træer, og fulde af Vildt. Her mellem Bjergene og af og til paa Sletten ligge Kaffernes Boliger, altid en stor Mængde sammen, jeg har seet over et Tusinde Hytter sammen. Smaa runde Huse klinede af Leer og med et Straatag løbende op i en Spids, udenom |disse| en lille Gaard indhegnet med en Vold af Leer. Her seer man de gamle, usigelige væmmelige Kaffere sidde omkring Ilden om Aftenen og i Solen om Dagen og aldeles intet andet foretage sig end varme sig og svøbe sig i deres Skindtæpper. Fruentimmerne, endnu styggere end Mændene, foretage alt arbeidet, paa Marken seer man dem

●8●

dem hakke Jorden op til at saa deres Korn, og ved Boligerne gaa de hele Dagen og hente Vand med store Leerkrukker paa Hovedet. De unge Koner |og Piger|, ganske overlæssede med Perler, arbeide ikke, man seer dem staa, bag Voldene om Gaardene og see nysgjærrige ud paa os hvide, og de snakke og lee umaadeligt og [?snuse] i en utrolig Grad saa Graaden rinder dem ned ad Kinderne. De fleste af Kafferne har i denne Egn ere stygge især Quinderne, nogle enkelte Mænd, seer man, som ere ganske smukke og velskabte.

Landet er altsaa et meget interessant Land, kun lidet bekjendt, og meget rigt. Bjergene ere fulde af Mineralier, Jern har jeg fundet i tilsyneladende store Masser her findes ligeledes meget Bly, Kober og Guld; alt ligger naturligvis ubenyttet, her er ogsaa Kul, Brænde og Vand i Mængde; men ingen Arbeidskraft ingen Capital og en meget kostbar Transport. Alt kan gro her i Landet

●9●

Sæd Majs, Sukker, Tobak, Kaffe, alle Arter af Europas Frugter, ogsaa enkelte tropiske saasom Bananen, Druen trives herligt, kort sagt her er et Land som jeg vil anbefale til alle Udvandrere. Klimaet sundt, Jorden meget billig; men Regjeringen naturligvis noget af det sletteste man kan tænke sig. Altid politiske Uroligheder som i Begyndelsen see meget farlige ud da alle vaabendygtige Mænd samle sig paa begge Sider og sværge at kjæmpe til sidste Mand; men altid ende meget fredeligt, skydes der er det kun i Luften; og det eneste som det gaar ud over er Brændevin, som de gode Folk her holde lovligt meget af. Men en Maaned eller to efter haves det samme Vrøvl. Jeg saa et saadant Oprør, eller hvad

●10●

man skal kalde det i en af Byerne; den lovlige Præsident for Republiken vilde afsætte Landdrosten, den øverste Øvrighedsperson i samme By, da denne i Løbet af 3 Aar ingen Regnskaber havde aflagt, og havde kastet alle sine Bøger bort; men en Deel af Borgerne havde forenet sig om at forsvare deres Landdrost. Vi saa de tapre Mænd om Aftenen i en meget exalteret Stemning; de unge Soldater kom os i Møde med meget krigeriske Blikke, men formildedes øieblikkelig ved en Flaske Brændevin, |vi gave dem|, som de i al Gemytlighed sloges om. De ældre Mænd sade i en søvning Ruus omkring Vagtilden og vrøvlede ganske uhyre. En Canon

●11●

trukken af Oxer stod parat med Lunten tænt. Resultatet oppebiede jeg ikke; jeg troer ikke der er afgjort endnu.

Af andre Ubehageligheder her i Landet vil jeg nævne, en Heste og Oxesygdom som paa en vis Aarstid altid græssere og meget ofte er dødelig. Og endelig de mange Slanger, farlige Giftslanger og store indtil 8 a 9 Alen lange Boaer, om Vinteren seer man meget faa; og da de ere meget sky af Naturen ere de ikke nær saa farlige som man skulde antage. Her burde vi hjemmefra sende unge Naturforskere ned, her er et Paradis for Botanikeren, Geologen, Zoologen, Ornithologen og alle andre Arter af Loger. Den Rigdom af Løbende, flyvende og krybende samt svømmende Dyr som findes her er utrolig, baade mange

●12●

Arter og mange Individer. Og en stor Deel af dem vistnok ganske ubekjendte i Europa. Her kunde samles Skatte til vore Museer; naar nogle kyndige Mænd kom herned. Men det skulde rigtignok ikke være nogen af de, hjemme saa almindelige, forlæste, lærde Studenter med Briller, det maatte være en practisk Mand, som kunde rede sig ud af mange smaa Vanskeligheder; man her træffer paa, og som ikke lod sig narre |eller snyde| af sine Folk eller af den sorte eller hvide Befolkning, hvilket man er meget udsat for. Han maatte være en god Skytte for ikke at dø af Hunger; og han maatte reise her flere Aar; thi det første Aar vilde han begaa for mange Feiltagelser til at have noget rigtigt Udbytte af sin Reise, man maa betale mange Lærepænge inden man lærer Kunsten at reise her i Africa, navnlig naar man skulde reise billigt. ‘

●13●

Det er imidlertid muligt at reise meget billigt her i Africa; men man maa i saa Fald leve meget tarveligt, give Afkald paa ale Civilisationens Goder, som her ere meget dyre og leve af Vildt enten friskt eller tørret, og lidt Meel og Kaffe. Folk kan han have meget billigt og ved Handel med alle Slags Ting kan man endogsaa, naar man har Talent, tjene godt. Alt er Handelsvare og Alle ere Handlende her i Landet. Det første Spørgsmaal som gjøres Een her af Fremmede er hvad man har paa Vognen, og det er dem i Grunden en ubegribelig Gaade at vi reise aldeles uden at handle. En anden Maade at gjøre sig Reisen betalt paa er Jagt efter Elephanter, men denne Jagt er naturligvis farlig, dog langt fra saa meget som man troer, meget besværlig, og der høre en helt Deel Held til at finde Elephanterne; thi ingen af Kafferne eller andre bosatte Folk

●14●

i Landet vil vise Een, hvor de ere. Man maatte gjøre sig gode Venner med en eller anden stor Konge langt inde i Landet, saa kunnde man maaske udrette noget i den Retning. Huder af Vildtet og navnlig Strudsfjeder ere naturligvis ogsaa værdifuld Handelsvare. Udrustningen til en saadan Reise ere naturligvis kostbar i et Land hvor alt er saa dyrt og de fleste Nødvendighedsartikler bringes fra Europa. Man kunde vanskeligere gjøre det under 600 £, da man maatte have noget i Baghaanden, men gjorde man Reisen uden Uheld, det vil sige uden at miste Oxer, Heste eller Vogne, vilde man i Reglen faa den samme Pris for dem man havde givet, eller omtrent den samme.

Solen er nu gaaet ned og det er mig næsten umuligt at see meere og skrive ved vor Lygte er alt for trist, det vil vist have en sørgelig Indflydelse paa Brevet. Derfor: Lev vel og de bedste Hilsner til Din Mand og Dine Børn samt til Alle gode Venner i Danmark fra Din Hengivne Broder

Titus Schouw.