Skovgaard
ca. august 1860
Afsender
Georgia Skovgaard
Modtager
P.C. Skovgaard
Dokumentindhold
Georgia fortæller, at den lille Joakim Skovgaard på egen hånd har fået N.L. Høyen til at vise ham Bertel Thorvaldsens Atalier på Nysø.
Transskription
Mappe 7 nr. 42
Til Landskabsmaler Skovgaard
Iselinge pr. Vordingborg
|Thorsdag til Iselinge 58|
Kjære Mand!
Hvor det dog er Svært at sige, Guds villie skee! O! hvor den tætte Regn, som kun skyller ned, er uhyggelig, ak! hvor gjerne vilde man dog ikke have Solskin, men , det seer ud som om Herren Intet vil svare; allevegne hører man om at Sæden ligger og groer. Det var heller ikke meent tilgavns at Du maatte blive paa Iselinge hele Tiden, for nu vilde jeg usigeligt gjerne have Dig hertil; men, da Du ikke med et Ord nævner noget om Din Ankomst, anser jeg det for rigtigst, at sende Dig indlagte Brev, som jeg fik for et Par Dage siden; jeg har skrevet til hende, saa det behøver Du ikke, før Du med det samme kan sende hende Tegningen dertil kan dog maaskee dette rædsomme Regnveir bruges. Isaafald kommer Du vel til
●2●
at gjøre et Par Udkast, eet af dem havde jeg brug for, hvis jeg faar lov at disponere derover. Hvis Du virkeligt ikke faaer Tid til at være her nogle Dage, Saa maa Du lade mig vide hvad Dag jeg skal skrive til Rikke, at vi kommer hjem; og saa er det vel ogsaa best jeg seer at komme en Dag til Lene; men det var jo venligere hvis Du var med; nu venter hun os vist ellers, for at jeg skrev, at jeg ventede Dig i denne Uge og saa kom vi en Dag. Høyen er meget kjed af, at Du ikke er her, han har aabenbart glædet sig dertil, det gaaer naturligvis ud over mig [?aftagdige] Stakkel; han er for meget elskværdig og mageløs taalmodig mod Christian.
●3●
Joakim fik igaar fat paa Høyen og fik som gik i Haven, og fik ham til at gaae med sig; udi Thorvaldsens Attelier, der fandt jeg dem, da jeg ikke kunde begribe hvor de var blevet af; det havde moret Høyen, at han saadan af sig selv kom til ham; han kjendte godt Thr. lille Statue og aarstiderne det er hjemme paa Østerbro sagde han, forresten var der alt for meget, han fik ikke Ro til at See rigtigt paa Noget, men det morede ham naturligvis umaadeligt. Tænk! der staaer en lægemsstor, malet!! Munk oppe paa Sagglebakken; Her er endnu flere Skjønne Figurer i Haven, det er Kunstsager efter Christians Hoved. Hils de rare Mennesker Du er hos.
Din G.
Fakta
PDFGeorgia Skovgaard skriver flere breve til P.C. Skovgaard på Iselingen i august 1860. Se Mappe 7, brev 27+28.
Mappe 7 nr. 42.