Skovgaard
1895-04-13
Afsender
Niels Skovgaard
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Niels Skovgaard skriver om maling. Han havde håbet at Joakim Skovgaard ville komme til sommer og besøge ham.
Transskription
Mappe 19
Brev nr 14 tirsdag i begyndelsen af april. Jeg kan ikke finde ud af datoen
Jeg fik först Dit kort i dag, fordi vi i fem dage har været bortrejst til Panagiri på Tinos (en af Kykladerne). Da vi kom hjem igåraftes traf J. Rahbek og Lisborg i en urtebod og hörte så allerede at mit billede var solgt, men at det var Kunstfor. vidste de ikke. Det er meget hurtigt og det er også meget godt, at Du var udenfor det köb, men det var rigtignok noget kedelgt noget som forhindrede Dig. Ja den forbistrede influenza! Jeg synes I har haft svært megen sygdom i vinter; det har I for resten altid; det er skidt. Jeg er glad ved en vinter at være fri for influenzaen, og håber på at blive det en til. Ja tak vil Du have ulejlighed med et fotografi af billedet. Med sikkerhed tör jeg ikke udtale mig om Friedleins Temperafarver men forlöbig er jeg mege begejstret. Du skulde forskrive en ”Probecollection” fra H. Schött, Mariahilfstrasse 8, München, den består af 16 farver, grundiermasse og firnis, og koster 8 mark. Grundiermassen, jeg tynder den med vand foruden at varme den, tror jeg er særlig fortrinlig, den er til lærred, træ o.s.v. og både til Tempera og olie. Mine störste fiurer er 21 tommer. Vi får nok ikke nogen herned i sommer, gid Du kom til vinter. Du kunde sende en fri Udst. Katalog i Korsbånd. Hvordan blev plakaten? Rejser vist snart til Pelopones. Jeg har fået Fasters og Onkels brev hils dem og A. og C. o.s.v. N.S.