1866-09-08

Mappe 4 brev nr. 23

Søndag Aften (9. Sept 66 tilskrevet med bly)

Min Kjære mand!

Jeg blev rigtignok meget, meget bedrøvet, men især fordi Du ikke kommer med til Vennemøderne. Men, siden det nu maatte opgives, vil Du saa ikke hellere blive lidt længere dernede? har du faaet noget gjort? for nu var det jo bedst, Du blev færdig, hvis det paa nogen Maade kan lade sig gjøre, nu der ikke er noget bestemt at komme hjem til. Hvis jeg imidlertid intet Brev faaer, venter jeg Dig hjem Tirsdag Aften!

Vi har været hos Onkel

-2-

Christians i dag i Anledning af Fasters Fødselsdag, jeg skal hilse Dig og sige, vi savnede Dig alle grumme meget; nu benytter Faster din Billet i det mindste i morgen.

Jeg har meget at tale med Dig om, her kommer saa Een og saa en anden og spørger efter Dig, men det kan vente til vi sees, jeg er søvnig, og det er seent for mig da, saa jeg vil sige Godnat! men et Par Ord maatte jeg skrive. Skjøndt det maaske ikke kan træffe

-3-

Dig, da det ikke kan komme med Dampskibet i morgen.

Tulle er sød. Hun kunde ikke lade Onkel være i Ro, det var ligesom hun havde trængt til at tumle, som kun Fader pleier at tumle hende.

Faaer Du noget paa Øiet? Sørger de godt for Dig?

Kjære lille Mand, bare jeg dog kunne faa Dig flink.

Din G.

Det er sandt. Constantin Hansen havde egentlig megen Lyst til at være dernede sammen med Dig. Han trænger til at være lidt paa en Herregaard, siger han, han ville have talt med Dig, om hvordan det var dernede, om han kunde være der lidt, men han vilde dog nok kun, naar Du var der, eller der ellers var nogen at tale med. Magdalene vilde ogsaa saa gjerne have ham ud, hun er saa træt, og de er saa mange for Tiden i Huset, saa hun er anstrængt deraf.