Menu

Skovgaard

1887-02-09

Afsender

Joakim Skovgaard

Dokumentindhold

Brevet handler om de klædedragter og insekter Joakim Skovgaard ønsker sig, at Susette Skovgaard bringer med sig hjem fra Ægypten.

Transskription

Mappe 43 brev 16.

Mademoiselle Cathrine Skovgaard
Adr. Monsieur Ussing
Juge au Tribunal mixte
Alexandria
Egitto via Brindisi.

Ad Consol di Danimarca. Roma 9/ febr 1887
Kjære Cathrine! Tak for dit brev vi har fået også det til Pompei med den store knæler og den lille græshoppe. Har Du fundet flere insekter, biller holder jeg mest af. Husk at de store skolopendere er meget giftige. Nå så ørkenen er Dit paradis, ja ligemeget jeg gad eller vi gad nok besøge Dig, men [?” non quivis omnes contiget adere Corintum”]. Vi har lejet et værelse her udenfor santa Maria Maggiore så vi lever langt fra de andre meget for os selv, men det har sine store fordele, og det er et dejligt værelse med sol. Men meget oplever vi ikke, vi ser det vigtigste, skal nu snart til at holde karneval, og når det bliver mildere, skal jeg male de bedste jeg kan, og vi skal gjøre ture. Agnete koger mælk og æg om morgenen, ellers spiser vi ude. Aa! Du må ikke takke endnu for det et eller andet vi tager med hjem til Dig, det er så lidt, og når Du vil tage dragter hjem til mig, så bliver jeg ganske flov. Jeg har tænkt lidt på at få i dragter her, men det er naturligvis bedre i Ægypten. Jeg er også bange for smitte og lus, pas på at Du ikke får fat i smittede klæder, det er ikke nok at koge dem de må disinficeres på et hospital. Men jeg glæder mig umådelig til Dine varer. Vide bukser vil vist særligt kunne finde anvendelse, Du kan jo klippe bukseknapperne af. Når jeg ved, Du er kommet tilbage fra Cairo, skal jeg sende Dig brev med kalkering af billedet, for nu er jeg mere på det rene med det, end jeg var, da jeg tegnede det krads til dig. Har Du ikke råd til et eller andet stykke klædning, som Du synes jeg bør have, så kan jeg som har brug for det nok forsvare selv at spendere lidt på det. Jeg vil bare sige
At jeg har endnu et andet gammel jødisk motiv i hovedet og det skulle blive endnu bedre end dette. Et par billige halsbånd med mynter eller perler af en eller anden slags som ser godt ud har jeg også god brug for så vel som store ørenringe. Ja sikke sjov at ses, men vi kommer dog vist først. Vi skal hilse fra konsulinden. Jeg har måske set fru Ussing hos Læssøes hils hende på det bedste. A. hilser meget. Din broder Joakim

Kvindedragter lige så vigtige som mandedragter.

Fakta

PDF
Brevkort
Rom
Agnete Skovgaard
  • Pompei
  • Santa Maria Maggiore
  • Ægypten
  • Cairo

Mappe 43 nr. 16