Skovgaard
1895-11-11
Afsender
Joakim Skovgaard
Modtager
Agnete Skovgaard
Dokumentindhold
Joakim Skovgaard er i Viborg hvor han forbereder arbejdet på Domkirken.
Transskription
Mappe 52-25
Fru Agnete Skovgaard
Rosenvængets Hovedvej 27, København Ø
Kjære Kone! Viborg den 11.11.1895
Jeg kan nok ikke komme hjem før end torsdag aften den 14de, for arkitekten får jeg først i tale i morgen onsdag morgen den 13de, han er jo bortrejst.
Her er for resten også meget at gøre. Jeg kommer altså lige inden [?Jonas] fødselsdag. Den 15de skulde vi dog gerne ud til Thorvaldsen, om det lader sig gøre, det er jo Årsdagen for min entre´ kan du huske den nu forgangne dato for det første møde hos Hornemanns? Jeg har arbejdet i kirken den ganske dag og i mørkningen gik jeg en lille tur med biskoppen. Det kan blive dejligt arbejde her, pladserne til maleriet er da gode, der var helt varmt i kirken i dag. Hvordan mon i nu har det? Jeg [?spillede] Frk Julie lidt [?Beethoven] men turde på grund af en dårlig fod ikke bruge pedal. Hun har lige haft influenza. I dag har det regnet. Læser drengene noget om de gør det flinkt, så bliver jeg glad. Hvordan går det de to yngste? Er de [?] flinke? Angående fordelingen af motiverne og valget af dem så går det godt, skønt det ikke er helt klart, om vi kan blive enige. Noget jeg havde glædet mig til, har jeg måttet slå af hovedet, men det er nok til det bedste. Kys nu børnene og bed dem være lydhøre for hvad du siger, at jeg kan blive glad når jeg kommer. Hils pigerne. Hvordan mon det går på øen med difteritis. Lev vel. Får du hjælp om natten. Din Mand

