Menu

Skovgaard

1896-04-12

Afsender

Joakim Skovgaard

Modtager

Agnete Skovgaard

Dokumentindhold

Joakim Skovgaard skriver om afrejsen fra Patras.

Transskription

Mappe 53 nr. 46

Fru Agnete Skovgaard

Rosenvængets Hovedvej 27, Kjøbenhavn Ø. Copenhagen. Danimarca

Olympia 12 april 1896. Kjære Kone! Herfra kan du da få en hilsen. I Patras fik vi godt logi og
næste morgen (i morges rullede vi lidt, nu går banen lige hertil) Vejret var skønt, i det fjærne sås Parnas skyfrit bredt, kridhvidt, meget stejlt til den ene side. Jeg har ikke før set det sådan. Til venstre for os hævede sig et snedækt bjerg med skyerne om og bagved det endnu højere [?] 2224 meter. Til højre lå havet blåt med øer. Vi kom gennem maleriske egeskov, enkelte træer i udspring, ask allerede grøn, flere steder, jorden grøn af ørne? Bregner, andre steder blegrød af asfodil. Uden for skoven jorden pletvis rød af storkenæb, hist og her, især et sted glorød af anemoner. Det var vårligt som hjemme, slettelandet var ret bredt. Her i nat lå vi i et mindre hotel, som Niels havde boet i til 7 drakmer, og han mente vi endda måske få det ned til 6, men da vi ikke kunde få det under 10, gjorde jeg nok kort omkring og gik til det store på 12* for døgnet alt * iberegnet, og da værten lod os gå da måtte vi gå til det store, hvor vi for resten har det rigtig godt indtil videre. I Museet er der udmærket skønt der er flere anker ved opstillingen, virker den dog imponerende det er vel, i overmorgen tidligt den 14de agter vi os til [?] der er det ringeste af alle gæstgiverier. Hils alle. Det bliver skønt at komme til Athen igen og få brev og lang til hjemrejsen. Din mand

*frank ikke drakmer.

*Uden vin

Fakta

PDF
Brevkort
Olympia

Mappe 53 nr. 46