Skovgaard
1883-05-12
Afsender
Susette Cathrine Holten
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Susette Holten synes det er en dårlig ide, at Joakim Skovgaard har tænkt sig at opholde sig i Ravello hen over sommeren. Hun fortæller, at hun og nogle venner, som har spillet komedie sammen nu har dannet en trup.
Transskription
Mappe 42 brev 17 A
Rosenvænget den 12 e Maj 83
Min egen gamle Kim!
Tusind Tak for Dit Brev og Phothografiet, det ligner Dig udmærket og Du ser meget raskere ud end paa det forrige i hvad Anledning lader Du Dig for Resten phothografere hvert andet øjeblik? Af Hjærtelighed til os alene kan det da umulig være, men det er vel alle Dine Vintervenner der skal have Dig. Her begynder nu Foraaret nu at pible frem i alle Kroge, det er aldeles fortryllende. Hængebirken her uden for mit Vindue staar og drypper nogle smaa lækre grønne [?], og Nattergalen slår
-2-
af fulde Hals, ja Du kjender jo nok Foråret herhjemme, og ved hvor fortryllende det er. Pedersen har saa godt som lejet en Lejlighed paa Østerbro, det er rigtignok kjedeligt, at I ikke kan beholde dem, for saa rare Lejere faar I da aldrig mere. Har Onkel skrevet til Dig, at der er en Liebhaver? Captain Jessen, men hvis Onkel ikke har skrevet om det, saa skriver han vel nok, saa jeg vil ikke tale nærmere der om, blot vil jeg af al Kraft råde Dig at i ikke binder Jer for mere end et Aar ad Gangen, det er jo Vanvid. Er det Alvor at Du kommer hjem til næste Foraar? Det er jo mageløst, og hvorfor skulde Du da blive længere borte? Oprigtig talt finder jeg Ravello er et vanvittigt Sommeropholdssted, har Du nogen Ide
-3-
om hvordan det ligger højt, høj oppe paa en umaadelig stejl Spids, tænk Dig nu at piske op og ned i stegende Solhede, jeg har prøvet Touren, jeg kunde ikke naa helt derop, og det var endda kun om Foråret, jeg er for Resten frygtelig kjed af, at jeg ikke kom helt op, for der skal være aldeles fortryllende, men gjør mig den Tjeneste selv at undersøge Forholdene før Du bestemmer Dig, Du sidder naturligvis ikke stille deroppe, men pisker ned hver Dag for at gaa i Vandet, og alt saadan noget, tag saa hele Sommerens Solglød i Betragtning, og eftertænk om Du saa ikke dog hellere vil bo forneden. Det er jo morsomt at V.P. har faaet Tillæg til Stipendiet, du er vel glad ved, at beholde ham længere. Du kan tro jeg har moret mig i denne Vinter, og gjør det da til dels endnu, ja Comedien har Du jo hørt om, men siden har Du vist ikke hørt noget videre, saa
-4-
Du ved vist ikke en Gang, hvad Truppen er. Truppen er det dejligste af alt. Indbegrebet af alt hvad der noget ved. Truppen er Skuespillerne der efter Comedien opdagede at vi kunde have det saa forskrækkelig morsomt med hinanden og derfor sluttede os sammen under Navn af Trup, og nu stadig søger at kommer saa meget sammen som mulig og saa morer vi os aldeles vidunderlig., Du hørte vist ikke at vi en 8 Dages Tid efter Comedien var paa Fremtidens Carneval, det var egentlig derved Truptanken opstod; vi orede os i den Grad, jeg har aldrig tænkt mig, man kunde more sig saadan, men det er nu saa gruelig længe siden, saa jeg ikke vil fortælle nærmere derom, blot at Du kan tænke Dig hvordan Stemningen har været, vi dandsede ud i et Kjøre fra 10 til 4 ½ uden at blive trætte, det hører der virkelig en stærk aandelig Spendstighed til
17 B
at holde ud. Fok anser det ogsaa for en Fabel naar jeg fortæller at vi morede os i den Grad uden at drikke andet end Sodavand. Jeg kom hjem kl. 5 ½ det var da den dejligste Solopgang. Ottende Dagen derefter laa vi ikke i sorten muld, men holdt derimod privat Carneval hos Gudmoder, ja skulde man ikke tro, vi var gale, gamle voxne Mennesker, theologiske Candidater osv. Meje sig ud for sin private Fornøjelse, og hopper rundt en hel Aften en halv Snes Mennesker og morer, morer, morer sig. Ja det er uhyre sjældent at Fok kan det, men er der ikke noget meget elskværdigt ved det? Og saadan er Truppen! Jeg haaber at Du i Dit Hjærte ønsker, at Du hørte til der. Den første Mandag i hver Maaned er vi hos Bechs, nu
-5-
kan Du rigtignok tro, jeg gjærne vil komme der, vi har været der to gange. I næste Uge skal Truppen dog spise hos Boysen og saa hen at se Strandbyfolk om Aftenen, i Slutningen af Maj skal vi have en Skovtur, som jeg haaber Niels kommer hjem til, han er jo dog ogsaa Skuespiller og fortjener jo at indlemmes i Truppen, han rejste jo lige efter Comedien saa han ikke har været med at nyde Livet som vi andre. I Dag rejser la Cour til Sverrig at male nyudsprungne Birketræer. Plakaten er klistret bag paa Dit billede, som er stillet ind hos la Cour, og bliver afhentet sammen med hans; Rammen til Dit Billede kommer til Nr. 27, saa det var jo rart, om Billedet ogsaa kunne komme der, Mogensen kommer selv til at sætte et af la Cour´s i Ramme, saa det var jo rart, om han kunde sætte det med det samme, men Rammen kan jo ogsaa sendes et andet Sted hen, hvis Du vil skrive hvor. Farvel min søde gamle. Vi har det alle godt Hav det godt. Din lille Søster
|Goldchmidt har endnu ikke været her.|