1886-12-06

Mappe 43 brev 10

Napoli poste Restante 6/12 1886

Kjære Cathrine! Det var da rart engang at høre fra Dig, tak for kortet. Og tak skal Du have fordi Du samler insekter til mig, det er skam pænt gjort af Dig, det er jeg glad ved. Ser Du, de som kan tåle det putter Du i spildkogende vand |Er insekterne meget store må ikke alene vandet være spilkogende, men skålen hedes, ellers går vandet af kog når det kolde dyr kommer i.| og siden i en flaske med spiritus, en bredhalset flaske er jo bedst., da Du vel fanger store dyr til mig. Men de finere, skørere og de med støv på, må dræbes i kloroform, og hvis de kan tåle det gemmes i en æske med bomuld eller bedre på en knappenål |har du ikke fine knappenåle så sæt dem på papir|
-2-
med en klat fiskelim midt under dem) i en æske med kork i bunden, Du kan skære propper i skiver og klistre dem fast i en æske. Men disse fine dyr skulde gerne udspiles strax, ellers knækker de når jeg senere vil spile dem.
Af dette hvad Du har lyst til. Fra Agnete skal jeg hilse Dig gebummerligt. Vi har det dejligt i alle måder, undtagen en og hvad der følger med deri, men med Guds hjælp ender det nok godt også godt og glædeligt.Ser Du, Agnete har en knude i det ene bryst, den må vi se at få ud, men om hun bliver opereret her eller hjemme ved jeg ikke, endnu har jeg ikke fået endeligt svar hjemmefra. Nu ved vist mange om denne knude, men Du skal dog ikke tale om den hvad kommer det folk ved. Den dag vi er vel af med den gæst, og Agnete bedres efter snittet, kan Du tro vi
-3-
skal synge med glade stemmer ” I lovsang kendes fryden på lyden” men indtil videre ved jeg så lidt om hvordan vi bærer os ad hernede, endnu er alt usikkert, så Du gjør næsten bedst i kun at sende brevkort til os men send så så tit Du har lyst at sige os et lille ord. Tak for ønskerne til min fødselsdag, det var nok fordi Du ikke vidste vor adresse, at jeg måtte længes så længe efter dem. Mit første brevkort lader det til, at Du ikke har fået. Du kan tro, Agnete er vel ved magt nu, hun siger sommetider, når hun klæder sig af ” Kom Joakim, Du skal se kun en delle her er, er den ikke dejlig”
-4-
og når hun skifter strømper kan hun fortabe sig i sit fede knæ. Og hvor hun kan klukke og godte sig alt som hun kan se de ny hovedhår vokse, glæde sig over hvordan de falder og hvordan lyset spiller i dem. I dag på museet fandt vi på en ægyptisk sten, en rundkreds med en skarnbasse indeni, og en bugtet brilleslange udenom, det var hugget ganske lidt dybere end den glatslebne overflade, så det stod i en lysere tone. Det dekorerede så aldeles mageløst, vi begyndte straks at fantasere om at sy dem som skammel, og Agnete blev ivrig i at vælge farverne, det er hun god til, det var også hende der fandt afbildningen og fik mig til at tegne den. Hun er god. Lev vel her har Du fotografiet,
Din broder Joakim