Skovgaard
1848-02-20
Afsender
J.Th. Lundbye
Modtager
P.C. Skovgaard
Dokumentindhold
J.Th. Lundbye konstaterer, at de to venners brevveksling om deres indbyrdes forhold er præget af misforståelser, og understreger, at de må tale sammen og rydde gamle misforståelser af vejen.
Transskription
Mappe 34 nr. 23
Godt. Haab 20 Febr 1848
Kjære Skovgaard!
Der var i Dit Brev idag ved Siden af Beviser paa Dit hengivne Sind og Yttringer af Din egne stille, beskedne Tænkemaade – en vis knubbet Tone mod Slutningen, som langt mere behagede mig, end de vilde Udbrud i det forrige, som kun forsaavidt kunne glæde mig, som de vakte en alvorlig Bekymring hos mig, et Tegn paa at jeg dog i det Reelle maa have mere af Venskabs Tænkemaade, end jeg kan taale at høre udtalt. Lad os bevare disse Breve, indtil vi have talt sammen om dem; jeg føler, at meget i mine har saaret Dig – men Du maa være vis paa, at det vil ogsaa blive Dig svært at forsvare hver Yttring i dine; lad os saa brænde dem og indrømme: vi have misforstået hinanden, og det er sørgeligt, men vi ogsaa lært hinanden bedre at kjende, og det var vel nogen uro værdt! Du er i det Hele, maa jeg sige, svær at vexle Breve med – Toner, Du selv har anslaaet, som jeg med Alvor har besvaret, ere senere slet ikke berørt – og
-2-
jeg antager, Dine Udtryk have i det Hele været altfor mægtige, og kunde vistnok derfor med Føie indgyde mig den Ængstelse, som har pint mig mere, end Du maaskee troer. Nei, da var det første, forunderligt dunkle, men fra Følelsens Side saa dybe og deilige Brev mig rigtignok det kjæreste. Det kunde misforstaaes, og blev det maaskee, men Vinkene deri gave rigtignok en anderledes Rigdom, end de senere Udviklinger, - hvoraf jeg dog altid med en vis Skamfuldhed læste en Hengivenhed, som var saa langt over min Fortjeneste. Lad nu den Sag bero - Du skal med Guds Hjelp blive tilfreds med mig, og jeg seer forud med Glæde mangen Samtale imøde, der vil knytte sig til denne underlige Brevvexling. – Det var slet ikke det, jeg vilde sige, men kun, da jeg kender mine Folk – at Du paa ingen Maade maa tænke paa at modtage mig, men være vis paa, at min første Vandring gjælder Dig. Sagen er den, at Folk ere her ligesaa gale, som andetsteds, og strømme nu i Skarer til Kongens Begravelse. Alle Pladser i Diligensen ere for denne Uge optagne, saa jeg veed slet ikke naar og hvordan (maaske tilfods) at jeg kommer. At jeg er skummende gal, kan Du let tænke – men for øvrigt skal Du see mig glad og vel til mode – det var herlige 14 Dage! Din hengivne JTL. Lev vel!
|Tænk! her er ikke Een, jeg har turdet betro mine Negle, saa Du kan vide – men de er der!
