Skovgaard
1900-10-22
Afsender
Joakim Skovgaard
Modtager
Agnete Skovgaard
Dokumentindhold
En hilsen fra Pompeji.
Transskription
Mappe 55 brev nr. 12
Fru Agnete Skovgaard
Rosenvængets Hovedvej 27
København
(Copenhague)
Danimarca
Kjære Kone! En hurtig hilsen fra Pompei, som vi forlader om et kvarter for at blive en eller to dage i Napoli. Desværre er Mielcke forkølet og bærer sig ad som et rent barn. Lige så sød han er, lige så stædig også vi vil derfor se at komme til Rom lidt snart. I går var vi i Pæstum, desværre var det gråvejr med nogen regn imellem, dog ikke voldsom regn, så turen var god endda, vi sov i Salerno om aftenen for at gjøre turen lempeligere. Idag stråler solen atter, i alt fald i øjeblikket. Vi samledes mange danske i Pæstum. Ventegodts som er her, og nogle af deres venner, lige komne (arkitekt Thomsen med F. og en fra Fyen med F.) og en finsk kunstner med norsk F. og 1 norsk Frøken Schele. Lev nu vel og hils alle, kys børnene, jeg glæder mig til brev i Napoli. I dag den 22de. Jeg har lavet et brev til Frølich så godt jeg formåede men uden pynt. Din Mand. Napoli. Tak for brevkort og brev, som jeg nu har fået. Vi bor billigt og storartet nede bag St. Lucia

