Skovgaard
1889-05-29
Afsender
Joakim Skovgaard
Modtager
Susette Cathrine Holten
Dokumentindhold
Joakim Skovgaard orienterer om Niels Skovgaards adresse i Italien. Han fortæller at lille Peter Skovgaard øver sig på potten.
Transskription
Mappe 43 brev 23
Frøken Cathrine Skovgaard
Ullensvang. Hardanger
Norge |Dette er tilstrækkeligt|
(Ad. Vonder Lippe Sukkerhuset) |Dette er overflødigt|
Vallekilde Folkehøjskole, Svinninge, Mørkøv Station 29. maj 1889
Kjære Cathrine! Tak for kortet, Du der, nu er vi på landet og her skar Trier i dag den første fuldt udsprungne frilandsrose, og endelig regner det. For lang tid siden har vi afsendt et brev fra Niels til mig og til Dig, det må Du passe godt på. Sammen med dette afsender jeg en hoben bedstemødre i uorden. Nielses adresse er poste restance Siena til den 10.ende Juni, men om det er herfra eller dernede 10. juni ved jeg ikke, senere til Firenze. Han har det godt. Gjør vist en afstikker til Civita, som han måske allerede har gjort. Jeres ting til Hasselriis er blege både i det blå og lammene og i det mindste en er skaldet meget af. Men de er betalt, så Hasseris har ikke mere med det at gjøre. Og W. har aldeles intet ladt høre fra sig. Nu kom Peter slæbende med potten, men da jeg satte ham på den, forsikrede han, at han kunde ikke, og vilde op, jeg fik ham dog til at sidde lidt, da jeg gav ham en fløjte han har, det hjalp dog ikke meget og moer sagde så det var bare fordi han havde puttet et par smørblomster i den, at han var indtagen i den. Vi har holdt en smuk Ingemanns fest. Og jeg har fået mig sådant dejligt skur lavet sammen, eller rettere udvidet til malerstue, jeg har selv været med at tømre på det, så nu elsker jeg det. Lev vel og hils E. meget. A. hilser mange gange. Din Broder Joakim.
Hvalen, du så, var den stor, var den hvid, var den over vandet, eller var det en lille død delfin under vandet i det fjærne.
Fakta
PDFElise Konstantin-Hansen
Agnete Skovgaard
Joakim Skovgaard
Niels Skovgaard
Peter Skovgaard
- Firenze
- Civita
Mappe 43 nr. 23