1862-03-01

Mappe 5

Brev nr. 46

D. 1ste Marts 1862

Kjære G! Da der i morgen gaar Skib til England benytter jeg Leiligheden til at skrive til Dig; skjønt her intet er at skrive om; siden jeg kom hertil har jeg levet ganske roligt paa Landet, og Tiden er gaaet med Forberedelser til vor store Tour i det Indre. Det jeg har seet af Landet behager mig meget; Hotellet hvor jeg boer ligger ret smukt med hele den store Bjergstrækning foran sig, som gaaer fra Cape Town imod Syd til False Bay; Øst for Huset ligger en stor udstrakt Hede tæt bevoxet mede Buske og hist og her en lille Hytte elle Gaard. Enkelte Steder her paa Heden finder man smaa ●2●

Indsøer tæt bevoxede med Siv og paa enkelte Steder har set seet en smuk blaa Aakande. I disse smaa Vande vrimler det af Fuglevildt. Her er en Art Bekkasiner, her vrimler af Ender og Heire blandt andet har jeg seet en meget smuk hvid Heire. Og hvor Søbredden er nøgen og sandet løber der tusindvis af smaa og store Strandfugle; og hyppigt seer man Flokke af Pelikaner paa 10 til 20 Stk. Flere Steder ved Søerne hæve Bredderne sig steilt i Veiret, det er ikke Klipper men Sand som Vinden har dannet i de snurrigste Former; og mange Steder stikker det hvide Sand frem mellem de grønne Buske og blænder Øiet i det stærke Solskin. Veien

●3●

fra [?Rothfelder] til Cape Town gaaer mod Nord og slynger sig mellem Villaer, Landsbyer og Vinhaver og er skyggefuld og yndig; med en rig Afvexling af Udsigter. Tæt inde under Bjergene ligger de fleste Landsteder, i en [?rig] Vegetation af Ege, baade den almindelige Eg vi have hjemme og de immergrønne, dernæst Mimoser, hvis Blomster dufte yndigt. Sølvtræer fulde af store lyserøde Blomster, Gummitræer, Grædepile og hundrede forskjellige Buskvæxter. I Haver gro alle mulige Frugter, Oranger, Qvæder, Ferskner, Pære, Æbler, Blommer, Bananer, Mandler, Laurbær, Mynter og paa Werandaerne dannes Taget af Druer, som i rige Classer hænger ned fra Rankerne, stor saftige og henrivende. Imellem alle disse Herligheder

●4●

sno Veiene sig, snart paa Toppen af en Banke, hvorfra man overseer hele Egnen, snart i en dyb og kjølig Hulvei, hist og her overskaaret af en lille venlig Bæk fra Bjergene. Disse ere nøgne og stenede kun hist og her i Revnerne nogle smaa Træer og Buske; som hyppigt komme i Brand ved Uforsigtighed, og da kan brænde flere Dage, det seer smukt ud om Natten at see Ilden paa de mørke Bjerge. Constantia saa jeg første Dag, det er et meget smukt Sted; men naar P. Møller taler om ”Skyggen af Constantias fulde Ranker”, saa er det en Licentia poetica; thi der er ikke Skygge skabt, der hvor Vinen voxer. Eiermanden af ”[?] Constantia” er en Hollænder, hans Familie har været der i 200 Aar. En af Dagene gjøre vi en lille Tour ind i Landet paa 3 Uger og efter den haaber jeg at alt vil være færdigt til Jagttouren, som vi begge længes efter. Hilsen til Alle fra Din hengivne Broder T.S.