Menu

Skovgaard

1866-06-18

Afsender

Nanny Bech

Modtager

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

Nanny Bech og Susette Maribo beder om hjælp til et broderi-mønster på en stol og en skammel.

Transskription

Mappe 37-23

Skolen – Mandag morgen d. 18 juni

Kjære mester, det er frygteligt at De er borte, saa vi med vores stoel ikke mere kan tage ind under Deres Dom, Deres øje og Deres Mening. Efter et besøg jeg har havt af sadelmager Gotchalk, der skal trække stolen op, og som sagde mig at der paa sædet skal syes omtrent 2 tommer fyldning til paa hver af de 4 sider – og paa ryggen omtrent 1 tm? Rundt omkring, - er Susette og jeg blevet reent fortumlede, og De er nødt til

•2•

at række os en hjælpende haand; vi synes nemlig at de stakkels yndige smaa blomster, kommer til at svømme i et alt for stort hav af rødt, dersom det ikke bliver brudt, enten af en ranke, der slynger sig om dem, eller af nogle streger eller en lille bort eller kant, dog tør vi ikke gjøre det paa vores egen haand, - og tage os, som De seer, altsaa den frihed, efter at have indhentet Georgias ”ja”, at plage Dem, endogsaa dermed hvor De formodentlig troede at være fri for verdens vrøvl og besvær. Men vær saa elskværdig

•3•

og siig os – tydeligt, hvad vi skal gjøre enten noget – og hvad saa? – eller slet intet, - jeg haaber De forstaar det og at den inderste streg paa sædet, betyder kanten af snedkerens tegning, den yderste, det hvortil sadelmageren vilde have det øget, for at kunne bøie det ned og danne sidekanten af sædet. – Paa ryggen tegner vi nu endvidere at der kommer saa meget rødt ovenover grenene, - skal der sættes noget omkring? Enten nogle striber der gaar sammen i en knude, sløjfe eller saadant – ovenover grenen, for at ud-

•4•

fylde rammet? Eller hvad andet? Eller slet intet? – saa snoren omkring, skal vi saa tage de to, de hvilede mest ved, guul og lysegraa – eller en anden, jeg sender flere at De kan vælge, De sagde De kunde først bestemme det, naar bundfarven var kommet til.

Og saa skamlen, skal den helst forstørres med at det graa bliver bredere, eller skal der noget blaat udenfor?

Vær nu ikke ret meget vred, - og saa hjertelig hilsen og Tak fra Susette og mig, for al Deres gode hjælp. – saa tør jeg nok maaske endnu i denne uge, vente pakken og ordre fra Dem, - vi skal nøjagtig lystre men det lider jo stærkt mod enden med tiden.-

•5•

Nu kommer det bedste til sidst, - Hilsen fra G. jeg kommer lige fra hende, hun og Deres datterlil havde det godt, drengene mødte jeg paa skolevej.

Lidt urolig og meget taknemmelig. Nanny B.

Fakta

PDF
Brev

Den 18. juni faldt på en mandag i 1866.

København

Mappe 37 nr. 23