1894-08-17

Mappe 52 nr. 3a

Egedal 17de Aug.1894

Kjære Agnete! Min søde Kone. Men det var bonde [?turisten], fra sidst. Men tog nok fat med |at få| tøjet af Hesten, ”for den tåler ikke at ligge sådan med ryggen ned” sagde han, og jeg har hørt det samme. De trak den op igjen og med det to gange overskårne reb knyttet alting på igjen. Næ [?turisten] tog [?] hånden.

Fruen stod imidlertid og gav i alt fald pigen og mig sukker med Kamfer på, det gjorde godt, pigen trængte ogsaa svært til det, hun havde kun en tynd bomuldskjole på. Min skindvest var jo vidunderlig, jeg var kun våd i halsen og neden for vesten. Så søgte vi op over[???] til det faste, og fandt snart en bæk, som S. havde ledt efter, han havde selv ladet sig bedrage af nogle mindre, for her i fjellene [??] bækkene hurtigt, men synker lige så fast. S. ledte hesten over. Turisten tilbød at bære Fruen, men hun klarede sig ved at støtte sig til hans hånd, pigen og jeg ligeledes. Han stod på den anden side og rakte hånden frem. I begyndelsen da Fruen red, havde hun frosset så skrækkeligt, nu gik hun som den bedste. På den anden side bækken holdt vi råd, klokken var vist fire [eller mere] og i dette [tåge] vejr bliver det tidligt mørkt.

Endnu var vi ikke sikker på vejen, Kanten var ikke til at se.

-2-

Jeg stolede ikke ret på at S. vidste hvor vi var, og foreslog at vi gik til en nærmere sæter, som lå der hvor bækken løb ned, Fruen tænkte vist på det samme, for gik vi galt af den anden, gode kendte sæter, var gode råd dyre, og ikke andet at gjøre end søge ned til den, jeg nu tænkte på at vælge. Turisten betænkte sig hvad han skulde gøre. S. holdt på at vi skulde søge frem et kvarter endnu, han vilde [Søge?] forud. Randen måtte komme. Han sprang, vi gjorde efter, Kvarteret gik. Endelig skrånede det op hvor Renten skulle ligge, det måtte vist være den, vi fulgte [??] stien, de troede mere og mere på det. Nedenunder skulde vi have den farlige ”Rouge nys” som S. nok fejlagtig kaldte den ”R-nu – nu nok [en] længere borte. Så en gang lettede tågen lidt, [??] lå under os og de kendte igen to småvande på den anden side, vi var på ganske ret vej. Vi havde den sidste Tid fulgt et Spor. Vi kom over en bæk som løb ned i den retning vi skulde, vi fulgte den, da vi nåede en Kant lå sæteren fremme under os. ”Maggy gå i forvejen og bestil The” hun sprang af

-3-

som en ged. Jeg beundrer den Frue til Fjelds.

Vi nåede frem ved 7 tiden. Turisten havde taget det parti at følge os, da han havde fået en kop The gik han med vejviser til Gulsvik sæter, der han skulde hen, bare han nåede det ingen mørket. Vi havde ikke fået andet end en liden stump kage, et glas portvin og et sukker med kamfer på siden vi spiste på Sandem sæter. Nu gjorde vi os til gode med kartoffelpandekager med smør på og saltkød til, the, brød med myseost, åh hvor det gjorde godt, men næppe færdig måtte vi af sted igjen for at nå Eggedal inden mørket. Nu gik det først ad kendt vej, siden ad en ikke kendt, men en som ikke kunne være meget gal. Først ad stenet vej, over en Elv hvor S. bar sin Fru, jeg gik efter med vand til op imod knæene, men jeg var så våd i forvejen, så det kun var en liden temperaturforandring. S. sagde meget ærligt ”det varme vand i støvlerne holder det kolde ude.” Nu gik det gennem skoven, en gang endnu over samme bæk, videre gennem skov, det begyndte at mørkne

-4-

Ned ad, Ned ad, Kl var 9. Fjældene på den anden side Egedal havde vi længe set, men nu var også grønningerne, og kirken, husene, vi kom til nabogården og var snart i hus.

Gud være lovet at det gik så godt. Mine knæer er så slidte så der er blodprikker i stedet for gåsenupper, de stive våde bukser gnavede så fælt, nu laborerer jeg på dem. Ellers har jeg det udmærket og jeg mener, at de københavnske bakterier er drysset af mig deroppe og ligger og spræller på ryggen i myrerne. Jeg udnævnte S.til professor i vejvisning. Her har de et hus for dem selv og jeg et kammer i et andet hus. Lokummet er prydet med store grene at bark, esp og rønnebær på langs væggen. Her er gamle tallerkener på væggen og morsomme malerier.

Den 19de. Knæene er i orden. I forgårs var en liden eftermiddagstur oppe i Skovene. S. skød en Uhrkylling

I går gik vi efter ryper. Som sædvanlig kastede Frue en kost efter os (som lykkevarsel) så tog S. og kastede den efter mig, i det samme vendte jeg mig og fik skaftet på næsen, så nu gå jeg med blå plet midt i ansigtet. Men jeg fik tre ryper, S. to, den ene skød vi rigtignok begge

Mappe 52 nr. 26

Mappe 52-26

efter, men naturligvis er det min. Vi havde gået længe uden at finde noget, andet end multebær, men bærrene var noget ødelagte af regn og kulde. Smukt var der, et par regnbyger fik vi. Så satte vi os på en plet i en kløft og S. lavede kaffe og vi spiste et delikat måltid. Da vi var færdige varede det ikke længe inden vi fandt et kuld ryper som vi blev ved at søge til vi havde fået 5 og skulde hjem. Det var [?fjeldryper] Der var dejlig aftenbelysning med strejfende sol. Nede mod bygden sprang Fruen frem fra en busk, rygtet var gået, at der var hørt så mange skud der oppe, nu gik vi hjem og fik forel til kvæld, gjorde bøsserne i stand og gik i seng. I dag er det søndag vi har holdt os i ro, jeg har en liden generende ømhed i den ene lyske, jeg tænker det går over, når jeg holder mig i ro i dag. Om S. går lidt ud efter middag, det kan være. Endnu har jeg ikke haft tid at skrive til Venner. Jeg glæder mig til at komme tilbage til dig, det er vældig rart og sundt at være her, men jeg hører til hos dig og vore børn. Kys dem alle. Det vilde more de store at se ryperne flyve op og sprede de store vinger. Jeg er doven her undtagen til jagt. I dag kommer posten og i morgen går den.

-2-

Nu er posten kommen, tak for alle de dejlige nyheder, å hvor vi har det godt. Hvor det er dejligt at holde af hinanden. Tak Peter for hans brev og fordi han er god til at vugge lille broder og låne Elise hestestald, sig ham at nu har jeg skudt 3 ryper. Tak J.T. for det hul han har fyldt og fordi han har revet haven. Tak alle fordi [O?] har ordnet sødt og piltet kørvel i haven. Og drengene som huskede at skylle halsen. Hils Caroline og pigerne og tag den så med ro alle sammen.

[?dåsen] mente jeg dog ikke at få brug for. Nielses monument var bleven smukt. Ja gid de finder den lille sølvteske, ellers må du virkelig give C. en anden. Bare Eline har tålt blæsten. Blomsterne har det nok godt. Tak for alt det postyr Du tog mens jeg stak af. Å. de lopper. Lykke på rejsen til Thorvaldsen, nu er Du vel så vel, det er jo dog søndag. Det er dejligt at pigerne har savnet morgensangen. Det var for resten en god vane, i det hele taget om børnene vilde gurgle sig hver morgen, når de store ikke kan overkomme selv at gøre det, når man gav dem et glas vand med salt i, eller bare vand,

-3-

ikke for koldt. Vi er begge forsigtige med bøsserne. Jeg har vist glemt [??] men heller ikke modtaget noget fra dig, håber det er noget ganske overflødigt.

Den rare Fru Laust Hansen og den rare Fru Frølich, hils om du ser dem eller skriv og tak fra mig med, bare Fru F. vil blive rask nok til at rejse. Det kan være jeg ikke kan få brevet op til J.Ts. fødselsdag, posten her går kun hver mandag og fredag, den kommer søndag og onsdag. Derfor en rype til ham (at give ham på dagen) Lev vel du kjære og hav det godt, Du og de alle sammen. Skredsvig er gået ud men fruen hilser.

Din Mand