1896-02-04

Mappe 53-15

Civita d’Antino

4-2-96

Kjære min egen kone!

Hvor mon jeg slap, det ved jeg jeg har glemt at fortælle, nærmest til drengene, at jeg forleden på Roms gade, for resten omtrent der hvor Viva Carlo Alberto støder til pladsen foran St. Mariea Maggiore, sad en dreng med nogle fugle på en pind, pinden var stukket ind i muren, og fuglene (som var stækkede) sad ganske roligt ved siden af hinanden, når han rørte ved dem hummede de sig lidt eller satte sig på hans fingre. Han havde klistret små røde hanekamme af tøj på hovederne af dem. Det var grønirisker eller sligt. Der er så utrolig mange forskellige fugle i boderne i Rom (døde). Stillis, irisk, dompap, lærke og mange sligt, drosler, solsorte, duer grønspætter, perlehøns, ænder og hvad ved jeg, og så også vildsvin og kalkuner foruden alt det almindelige. Lige da vi kom til Rom, havde jeg en lille ballade, jeg sagde til kusken, at vi vilde til Albergs Tritone, han tog dog en portier fra Hotel LOrient op på bukken, og ganske rigtig kører han os til L.Orient og portieren begyndte at tage kofferterne ned. Så protesterede jeg på de fyndigste og sagde ham tillige hvad mere er, vi vilde til Via Tretons Albergo T. var, så portieren

-2-

måtte pænt smide kufferterne op igen. Jeg havde desværre ikke småpenge, kendte heller ikke til taksten, så da vi kom til Albergo måtte jeg bede værtinden betale, som sagde han skulde ikke have mere end taksten, for han havde gjort dårlig tjeneste. Han fik dog nok sin tilgodehavende, for værten tør næppe lægge sig ud med droskekuskene, ellers er jeg vis på denne værtinde nok kunde hamle op med en droskekusk. Men smide os af i Hotel LOrient fik han dog ikke lov til, jeg kan dog heldigvis endnu forklare mig så tåleligt på italiensk, når jeg bliver gal i kalotten. Her oppe er aldeles herligt, ja i nat har det blæst i voldsomme stød, men i går sommer, vi går uden frakke (ja fransk vest havde jeg på) (da vi steg herop bar kvinderne alt, til Frk. Lunns store beundring, også hendes slag og min overfrakke, da vi kom til vejrs, tog jeg trøjen af, og gik i fransk vest. Nede fangede jeg et firben, midtvejs så jeg en del græshopper flyve om)

Jeg sad ude og tegnede, og syntes det var dejligt, i dag her jeg været inde og da L tegnede ude, frøs hun dog noget, for blæsten kommer af og til. Hvor dette sted er noget for sig selv, ingen glor på de frem-

-3-

mede dyr, vi er venner. Frk Lunn viste os gaden, vi havde en hale af børn efter os. At det er 10 år siden du lå her er svært at begribe, vel er her forandret noget, huset er blevet pænere (ikke rarere) inde og ude, Familien mere gråsprængte og de gamle mangler, men hytten, lugten, lyset, livet er så henrivende det samme. I går var vi ude ved solnedgang i ferrantis Have, postbudet lukkede L. og mig ind, Ferranterne er ikke i byen. (Postbudet har bragt mig brev fra Ballin, og penge til at købe fotografier for)

Der så vi dalen sænke sig brat under os, og på toppen af bjergene mod nordøst skinnede en gulrød stribe, den blev smallere og smallere til den svandt. Imorges var jeg oppe og så bjærgene ligge blege til den anden side, blege om toppen så kom den rosenrøde på de øverste sider, rødmen voksede (hedder det i dette tilfælde rødme eller rødere) jeg gik hjem. Ved middagstid lå bjærgene med sky under solen i en lys [?] skygge, og kanterne skinnede blanke.

Vi er rigtignok mellem bjærge, og især nu jeg er ene kan de allerede trykke lidt til tider.

5te

Jeg sender Dig en kasse (lille) af kastanietræ med [?Scarnbillen] i og

-4-

måske lidt Ratafia. Du kan jo byde Lemmy om du vil. Ved kassen er der især indeni nogle løsnede splinter jeg må lave lidt ved når jeg kommer hjem.

Når postbudet bringer anmeldelsen, bed ham så hente den på toldboden, sig hvad der er i og at der måske også er nogle fotografier, så klarer han det nemmest, og bed ham sørge for at det bliver ordentlig behandlet. Han skal have lidt for det, der er vist takst. Skulde han gjøre vanskeligheder må du helst gå til Lemming, og bed ham sørge for en god behandling. Nu har blæsten lagt sig og jeg arbejder på kraft efter model, begynder at finde hvad jeg søger, men allerede i overmorgen onsdag, må vi vist af sted, vi kan endnu ikke vælge vejen til Brindisi, tager vi over Napoli er det tid nok at bestemme sig der.

Mon drengene bryder sig om dette. Har jeg fortalt, at vi fandt [?myseost] da vi steg op. Snedkeren giver kassen olie udenpå, det er måske bedst at slibe af igen, men lad det sidde nu, så har toldbetjentene måske mere respekt for den. Og nu lev vel, hvor jeg lever i øjeblikket og tænker på våren. Jeg skal hilse så meget fra Familien, vi holder fest hver middag og aften. Lev vel alle.

|Sig enten intet om Rafaien, sig dog helst at den er der, men der er næppe som meget som ½ bæger, for den ligger på bunden. Og toldvæsenet skulle nødig rage i [?] der er ingen fotografier. Får du dette inden anmeldelsen kan du gå op og rådføre dig med Lemming. Jeg er bange, der også går told af kassen fordi den er sleben med af olie og måske regnes for arbejde|

Har du nattero

Din Mand