1896-02-10

Mappe 53-18

Ombord på ”Prinds Amadeo” 10-2-96.

Kjære Madsen!

Havde de dog blot været med, vi har gjort en dejlig rejse og haft det herligste vejr. Nys stod vi oppe og Frk. L. nævnede dit navn, kanske fordi jeg nævnede japaneserne.

Skibet glider roligt fra Cajen og laver lange bølger som holder sig længe, de er så bløde så de er helt løjerlige for øjnene, hvor de danner en skarp kam gør det godt, der hviler øjet. Mågerne flyver over og sejler sig nedefter to gange i hver lang bølge, det bliver vel en 8-10 gange lodret ned, og når de så vender, så mødes de med skarpe hvide spejlbilleder, to og to med hinanden og bliver borte med det samme, det var det jeg mente var noget for japanerne. Albaniens lyserøde bjærge er baggrund. Vi har kun, siden vi forlod Tyskland, haft dårligt vejr i Assisi, der var det svært nok at se Giotto i den dunkle belysning. Jeg har set meget i den forløbne måned, men hvor meget har jeg dog måttet springe over.

Jo bedre man i forvejen ved besked om hvad man vil se, hvad der er at se osv. Jo mere får

-2-

man selvfølgelig ud af den kostbare tid, det har jeg følt stærkt mange gange også med beklagelse, skønt jeg synes jeg havde ordnet mig ret godt i forvejen. Der er selvsagt mange gode Kroge, som var værd at besøge, og der er et rarere Italien end i det nu temmelig moderne Rom. En fordel har jeg dog R., romerne glor ikke så meget efter den fremmede. Så vidt jeg kunde forstå de kunstnere, jeg traf i Rom, søgte de tidlig til renæssence og var skuffede over at finde så lidt. Nå, den er der heller ikke meget af, men så kan de jo se på Rafael og Michel Angelo, og på de gamle mosaikker, på de græske vaser og andre ting, eller rejse tilbage til Toskana, eller til Grækenland.

For resten tror jeg de efterhånden føler sig vel ved livet i den gamle by. Champagnen er rar og det er morsomt at mødes. Apropos om mosaikkerne, nu har de udbedret Christushovedet i St. [?] så er det da også ødelagt temmelig