1896-02-09

Mappe 53-17

Ombord på Prinds Amadeo i Brindershavn 9-2-96

Kjære Kone, farvel Italien, om 1 time letter vi anker. Du kan tro vi havde en storartet Tur tværs gennem Syditalien. Du kender selv vejen til Battipaglia, der hvor vi blev forsinket og måtte ud i mørket for at få lidt makaroni. Du husker det dejlige sving banen gjør oven over Salerno. Men noget efter at have forladt Battipaglia kan du tro der blev pænt, smukke bjerge, flot [?] forgrund med store popler med hele stammen i vedbend, krat og lunde omkring, fuld i midten med grønt vand og [?spejl]. Vi fulgte den flod imod strømmen, dalen blev trangere, til sidst kun en kløft, at sådan lang kløft, så senere så det tit så ud som floden løb ind i bjærget (ja 1 sted er jeg færdig at tro den gjorde det) kan existere, er løjerligt, vi kørte således vel et par timer, en stod del af vejen i tunnel med store vinduer, og uendelig lang, når undtaget enkelte mindre afbrydelser. Og fjældene var stejle og [?]. Så kom højsletten, da vi skulde ind til den anden ende kom der atter spidskamme til vejrs. på den måde var de højeste toppe, endelig skrånede det lavere, højderne ler sand og sten plettede som vævet på stråtage, ikke er sammenhængende, men er plettet så hyppige som på tigerskind. Olivenplantninger med gamle træer, [?] svingfulde af moskitter, Agaver, kaktus, landet som ørken, lyse brede byer på højderne hist og her. Så nåede vi bugten ved Taranto, kløfter med små fyrretræer, det blev her bag, Taranta med havnen fuld af krigsskibe, [?støvlehælen] temmelig flad. Så mørknede det. Lev nu vel min egen kone, det er stille vejr og et ret stort skib, her ved siden af ligger 1 større vist en Indiensfarer. Kys børn. Hils alle lev vel, lev vel, Din Mand