1882-10-28

Kasse 16

Brev 19

Kjøbenhavn d 26 October 1882

|Onkels Födselsdags Rejsegave|

Kjære Joakim

Inderlig Tak for Dine Brevkort og for Dit Brev, det modtog jeg igaar og blev umaadelig glad for det, jeg havde i de sidste Dage tænkt meget paa Dig, thi det var jo i denne Tid Du skulde enten over Bjergene eller ogsaa igjennem dem og jeg var meget nysgerrig efter at höre hvordan det var gaaet og om hvilken af Veiene Du havde valgt. Dit Brev kom kort för Middag, jeg bröd det ikke strax, havde jeg været yngere vilde det have været löierligt, men i min Alder kan sligt rask [?] i Aarenes Løb lærer man at beherske sig, jeg vilde nemlig vil Alle tre skulde have godt af det förste Brev paa en Gang, og der skulde være Roe og Hygge naar det blev læst, derfor bad jeg Onkel om vi maatte drikke Kaffen i hans Værelse thi jeg havde noget godt til dem, de blev meget nysgerrige men fik intet at vide, men i Forventning om det rare der skulde komme havde Onkel tænt alle tre Gasblus og under dette straalende Lys blev Dit første Brev læst. Det var da ogsaa et fornoieligt Brev kjære Kim Du er fornöiet og glæder Dig ved alt det Smukke •2• som Du ser og saa haaber jeg paa at Du ogsaa er rask

D 1 November

Som Du ser er dette Brev allerede gammelt men jeg vælger alligevel at fortsætte, thi jeg kan kun sjelden skrive et Brev færdig paa en Gang, Veiret er saa godt i denne Tid naar jeg undtager nogle faa Dage med Regn og saa skal man jo benytte det gode Veir og daglig gaa sig en Tur paa den bedste Tid af Dagen det er vist meget sundt, men Tiden gaar saa bort i Stumper og Stykker. Jeg har faaet Dit Billede hengt op det ser saa deiligt ud paa den röde Veg, i mit stille Sind tænker jeg paa Dig med en taknemlig Tanke saa ofte jeg seer paa det, ja Du kjære Kim vi vil komme til at savne Dig meget, men naar Du har det godt er rask og glad saa bliver det en Festdag hvergang vi faa Brev fra Dig ja saa maa jeg jo være noisom og glæde mig ved det.

D 8 November

Nu er det altsaa 7 Dage siden jeg sidst skrev paa dette ja jeg er rigtignok en Sinke, da Cathrine læste Dit Brev höit for mig hvor Du siger, og hvem andre der vil glæde mig med Brev da tænkte jeg jo jeg vil saa gjerne glæde Dig dersom jeg bare kan fornoie ham med mine Breve og saa har jeg dog ladet Tiden gaa hen, der er noget som kalder paa mig i disse •3• Maaneder för Juul, og det er det store Tæppe, vi arbeider paa det, alt hvad vi kan, det skal gives til Onkel til Juul og saa begriber Du nok at skjöndt det ikke kan blive færdig saa vil vi dog saa gjerne have det saa vidt fremme som muligt dertil gaar Dagen og jeg er gjerrig paa enhver Time der gaar fra mig. Vi havde opgivet Haabet om at se Niels til hans Födselsdag og havde afsendt vores lykönsknings Brev til ham, men den 1 November om Aftenen kom han ind ad Dören, det var fornöieligt, rask og flink saa han ud, Födselsdagen spiste han hos os tillige med Cathrine, men vi havde ikke samlet Venner, den Dag som vi pleier thi Onkel skulde selv spise ude den Dag, der var nemlig en Fest for Etatsraad Titken som Onkel skulde deltage i, vi havde ventet Tante Gine men Veiret var slet og hun kom ikke, Dine Søskende maatte nöies med Anna og mig det var jo lidt fattigt om Aftenen foreslog jeg at lære dem [?Begyndelsesgrunden] til L’Hombre, det lod til de havde Lyst til at lære det, men hvor meget der hang paa af Undervisningen den aften det siger jeg ikke til nogen. Hildegjerd er kommen hjem saa nu er Cathrine glad i hende jeg er det ogsaa, jeg savner altid de Unge naar de ere borte, det er saa rart at se paa dem og sidde blandt •4• dem. Torsdag, Marie Aggersborg har vi helt maattet give Afkald paa, siden hun har begyndt at læse har hun ingen Tid tilovers vi faa hende ikke at se fören til Juleferien jeg savner hende hun er en söd Pige.

Vi har levet meget stille siden vi kom ind fra Landet, og naar jeg saadan for lov at leve stille en Tid saaledes at den ene Dag ligner omtrent den anden og at det vesentligt er Tankernes Arbeide der giver den forskjellig Karakter saa finder jeg altid at et saadant Liv rigtigt passer for de gamle. Naar Vorherre vil unde os en hÿggelig lille Krog hvor man kunde sidde og tænke over sig selv for bedre at lære sig selv at kjende, tænke over sit Liv for bedere at fatte Voherres Veie, hans Mening og Hensigt med os, og saa at blive fortrolig med og berede sig til naar Vorherre tidlig eller sent vil kalde os bort, ja saa er det dog ikke saa Lidet et Arbeide den Gamle har for sig, det er saa ofte bleven skubbet til side og forsömt i Livets Travlhed, men en gang at faa Roe til ret at bringe sin Tanke saaledes, at lade Verden suse omkring en, men ikke at være med, kuns at see til, og forstaa saa

meget af dens travle Tummel som man kan, men altid at have Vorherre med som den forklarende det staar for mig, som Idealet af en Alderdom, jeg har fölt noget af det i den nu stille Tid og jeg fortæller Dig det for saa kan Du see jeg har det rigtigt godt og jeg vil saa gjerne Du skal forstaa mig Du er mig dog saa inderlig kjær.

|Vi ere alle raske mange kjærlige Hilsener fra Onkel og Anna ved Din inderlig hengivne faster V Skovgaard|