Skovgaard
1932-05-25
Afsender
Niels Skovgaard
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Niels Skovgaards børn har modtaget en pengegave fra Joakim Skovgaard. Brevet handler om hvordan pengene skal fordeles.
Transskription
Mappe 19
Brev nr. 56
25.5.32
Kære Joakim!
Inderlig Tak for den store gave til börnene fra Dig og Dorthea. Jeg forstår Dit brev sådan, at Du önsker råd om fordelingen af de 3.ooo. Ja der er jo forskel på hvor meget hver af dem har brug for penge nu i öjeblikket. Ole er langt den bedst stillede, hans penge formerer sig stadig, da han bor frit herhjemme, så det er kun som Din Gudsön, at der kan være grund til at favorisere ham. Naturligvis kan han Trænge til formue i fremtiden men der er andre, som i öjeblikket Trænger mere. Povl Malling er
-2-
netop i disse dage i færd med at overtage en lille fabrik i Roskilde sammen med en anden. Han har fået sit indskud af penge nedsat til 5.000, hvoraf han selv skaffer de 2.000 og jeg låner ham 3.000, men går det godt, skal fabrikken vel udvides, og så måske der skal andre 5.000 til. Ebbe ved Du jo er nödstæt, men nu har han fået akord med sine löse kreditorer og får akordlån, så iår klarer han sig vist. Ingeborg, som også er rört over gaven, foreslår at pengene fordeles ligelig mellem alle börnene, så de får 500 hver. Dette synes jeg også vilde være det hyggeligste, det at ingen bliver foretrukket.
-3
og vil hun gerne, at Ebbes 500 bliver delt sådan, at hver af hans börn får 100 og han selv 300. Og at Hans Georgs part ligeledes deles mellem ham og hans börn, 100 til hvert og 200 til ham. Han er rasende flittig, men Tjener jo ikke farlig meget. Hjalte er en af de som Trænger. Han lever jo i Kbhn. Og det kniber for ham, skönt han lever yderlig Tarveligt. Ja Ingeborg og jeg foreslår altså lige fordeling, men Du bestemmer hvordan det skal være.
Og så igen inderlig Tak fra Ingeborg og mig.
Det Du skriver om Dit syn på billedets restaurering svarer nöjagtig til mit. Jeg fik Rönne til at
-4-
vaske skummet lidt mere og det hjalp lidt Det lyse i lufter er egentlig en undermaling beregnet til at laseres mörkere, men jeg Tör ikke ret vel röre ved det. Nu ligner det mest havtåger, men jeg havde njo Tænkt klart vejr. Nu går det jo godt med Ingeborg, men kræfterne er små. Hun var förste gang oppe i lördags. Jeg er også mat og ör i hovedet.
Mon ikke Dorthea så kommer herud en dag, det vilde være så rart. Hils hende.
Broder Niels Skovgaard
Tilgiv kragetæerne, pennen falder mig så skidt i hånden.