Skovgaard
1909-05-03
Afsender
Niels Skovgaard
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Niels Skovgaard skriver om en uenighed mellem Susette Skovgaard og han og Joakim Skovgaard. Niels og Ingeborg Skovgaard har været på bjergvandring i grænselandet mellem Italien og Frankrig
Transskription
Mappe 19
Brev nr. 43
Torre Pellice 3. Mai 1909
Kære Joakim! Tak for lån af Cathrines brev. Nej jeg hörer ikke mere fra hende. Jeg har her kun fået et födselsdagsbrev, som kom længe bagefter, fordi hun ikke havde min adr. og så har Ingeborg engang fået et brev, også födselsdagsbrev.
Nu har jeg brændt det brev, hun vil have brændt, jeg havde ventet dermed, fordi jeg holdt meget af det brev, det er jo i virkeligheden förste gang i hele hendes liv, at hun virkelig har åbnet sit hjærte for os, så jeg ömmede mig ved at brænde det.
Det er tungt, at hun er så bedrövet ved hvad vi har skrevet, men jeg havde nu ikke ventet at det skulde gået stort bedre, og jeg synes fremdeles, at det var rigtigt vi bar os ad, og rigtigt som vi skrev. Ja havde vi fået det brev fra hende, för vi skrev, så havde vi måske skrevet lidt lempeligere, men jeg kan ikke fortryde noget. Hun skriver netop i det brev, at vi har mistillid til hende, og så synes jeg netop det er godt, at vi klart viste hende, at det ikke var hende vi havde det til.
-2-
Trods hendes bön om at lade det være, har det været mig umuligt ikke at svare hende, og jeg kan vanskelig tro, at det svar kan andet end gjöre godt. Bl.a. oplyser jeg hende om, at mit brev var skrevet för jeg fik det brev fra hende, og svar på et tidligere.
Her har vi det godt, og mener at komme hjem lige sidst i måneden. Hjalte hoster en kende i disse dage. Elise er ganske brændt i huden af sol og luft. I lördags körte Ingeb. og jeg med Vinays så langt der er landevej ind i dalen, og vandrede derfra igennem en prægtig bjergdal langs Pellice til det italienske Toldsted, som ligger ved en lille slette omkring 5200 fod tilvejrs. Der overnattede vi og gik så den næste morgen over den franske grændse. Det var flere steder en stejl kravleTur, så jeg måtte passe godt på for ikke at blive svimmel, og da vi kom op i passet, som er omkring 7000 fod oppe, blæste det meget stærkt, og var så koldt at det gik igennem marv og ben. Vi fik set flotte snetinder og det er jo morsomt at have prövet sådan en tur. Vi travede så hele vejen hjem, hvor vi först kom kl 09.00, så det var heller ikke så lille en tur, men I. holdt godt ud.
Nu må jeg se at få mine ting færdige, men noget mere vil jeg dog også gerne se af egnen f.eks. Podalen, som ligger her syd for. Mange hilsener fra I. og broder Niels.
Må jeg kondolere til den ”armeridder!”