1909-04-25

Mappe 19
Brev nr. 42
Torre Pellice 25.4.1909

Kære Joakim!
Tak for jeres Breve. Vi har været en lille rejse, og jeg nåede ikke at få svaret Dig forinden, derfor er det blevet lidt langtrukket dermed. Ja endelig kom vi da så vidt med börnene, at vi turde rejse lidt fra dem, som vi så længe har Tænkt på. Det var på slutningen ikke Hjalte, Men Elise, som vi ikke var så dristige ved at rejse fra, men hun blev da helt flink, og så var Hjalte bleven sådan karl, at vi vovede at tage ham med. Vi mente ogsaa, at det var lidt meget for Else som jo dog ikke er så grumme meget mere end et barn, at have dem alle tre at svare til, og så havde vi jo selv Hjalte under öjne, når vi tog ham med. Det gik ogsaa helt godt og Drengen var imponeret og morede sig. Vi sov en nat i Genova, efter at have været der en eftermiddag. Derefter var vi tre dage i Pisa, hvor jeg ikke heller har været för. Det var egentlig meningen, at vi vilde set Lucca, men der var så dejligt i Pisa, at vi blev der i stedet. Når I. og jeg gik i Camo santo eller kirken
-2-
så blev Drengen siddende på skræddermaner i græsset og Tegnede lös efter kirken og Tårnet, omgiven af gadeungdommen, og vi så ham kun, når han kom for at få sit blyant spidset. Vi var ude i Pinieskoveen, hvor han også var henrykt, og det lykkedes os at få en dromedar at se, men rigtignok på lang afstand. Derefter var vi i Parma og Milano, en nat hvert sted.
Vi blev ved den rejse kloge på, hvad jeg nok i forvejen Tænkte, at vi har boet på et godt sted i vinter, for det har vist ikke være stort mildere de steder vi var, idetmindste er foråret ikke længere fremme der end her, og så har de stengulve og ikke kakkelovne og vist mere blæst. Var det end mangen gang koldt her, så havde vi dog altid en varm stue. Nu er det dejligt forår og gögen kukker, og det ser ud til at bögen er sprunget ud på bjærgToppen her ligeoverfor, endda det er nordsiden. Kastanierne er kun ligebegyndt at komme frem, jeg længes efter dem. I går og i dag er det for resten köligt gråvejr, så jeg længes også efter sol, til at male i.
-3-
Du spörger om min stilling til forsvarssagen. Det er ikke nemt at give fuld besked i et brev, men det fornuftigst og for mig mest tiltalende standpunkt af dem der er at vælge imellem, er Nergaards, som jeg ubetinget vilde stötte med min stemme, om jeg var hjemme. Men jeg har det imod det, at han er for smålig med pengene. Skal vi, med håb om at det er nogen nytte til, befæste, så må vi, som er så små, gjöre det af yderste evne og ikke knibe på millionerne, men kan det blive værre end intet. Der er det uhyggelige ved det hele, at en befæstet flådehavn, som er værdifuld for en stormagt, og som er sådan, at vi dog ikke kan forsvare den, mulig kan blive mere skæbnesvanger for os, end slet ingen.
Dette at vi skal forsvare den, indtil en anden stormagt kommer os til hjælp, er ikke noget meget stærkt seglgarn at hænge vort håb op i. Jeg tror, at en fæstning et andet sted på Sjælland, som så var gjort sådan, at den virkelig kunde forsvares, og hvorhen regningen og alt hvad der komme den ved og alle arsenaler o.s.v. blev anbragte, vilde være bedre; men det har jo ”höjere” [?]
-4-
ved dets ulovlige fæstningsbyggeri ved Köbenhavn. Selv som det nu er, kunde jeg gå med til den store udgift det vilde være at indrette det sådan, og gjöre Kbh. til en åben by, men det vil der jo aldrig blive tale om, og af det der foreligger at tage standpunkt til, må dog vist regeringens forslag være det bedste. Til at standse fjenden et par dage duer det vel ligeså godt som den nuværende befæstning forbedret (udvidet), og så har det den fordel, at fjenden ikke kan lægge sig udenom og bombardere det meste af byen. Forövrigt udvikles krigsmaskineriet jo med en sådan fart at befæstningen muligvis alligevel bliver betydningslös inden den bliver færdig, men noget må der jo gjöres.
Så er der det, at Neergaard absolut gjör indtryk af at værre både en fornuftig, og en ærlig mand. Vi har först under Estrup levet under den brutale magt, og siden efter i uklare tilstande, ikke mindst efter at ”venstre” kom til roret, så der blev meget vundet ved at Neergaard tog et bestemt standpunkt, derfor kan jeg have tillid til ham og selvfölgelig er jeg ikke den, som virkelig
-5-
kan bedömme hvad der bör gjöres, så tillid må der til, men den er Neergaard den förste jeg kan give. Naturligvis er det heller ikke uden betydning for mig, at det nu viser sig, at en så vældig majoritet af oficererne holder på Kbh’s befæstning, men jeg kan ikke være med til at kalde den for ”sagkundskaben”, som de jo kalder sig selv. De er kun den halve sagkundskab, medens regering og forsvarskommission langt mere repræsenterer den hele. Hvis alle derfra var enige, så mener jeg sagen var klar. Da de ikke er det, må man slutte sig til den del, som man har mest tillid til. Det er kun sörgeligt, at Neergaard gav sig til at söge forlig med Christensen, derved forlod han sit gode klare standpunkt, men heldigvis strandede forliget. Ja godt ser det jo ikke ud, men jeg synes det ser bedre ud, end det har gjort al den tid, jeg har haft en smule mening om politik. Jeg har da håb om at der vil blive gjort det som ikke er al for langt fra det rette, og [?] fald
-6-
luftede jo godt ud.
Agnetes brev lå her, da vi kom tilbage fra rejsen. Det var da dejligt, at der kom brev fra Cathrine, og det glæder os at Peter ligger i Castellet og ikke i Nyborg, det bliver rart, igen a se jeres flok med de nykonfirmerede, det kan vel blive om en måneds tid. Jeg tænker, at vi tager det lidt med ro på hjemrejsen, der er jo ingen grund til at haste som på nedrejsen, og så er det vist sundere og vi kan få noget at se, men lidt dyrere bliver det jo. Hvis det ikke passer os at standse bde i Frankfurt og Cassel, så vælger jeg vist det sidste. Nu regner det, bare vi ikke skal have en regnvejrsperiode, men barometeret står ganske godt. Her er så dejligt med blomstrende frugttræer.
Lev nu vel alle sammen
Farbror Niels.

-7-

Brev 42a
Torre Pellice 25.de april 1909

Kære Agnete! Ja nu har Niels skrevet saa langt og godt, synes jeg, at jeg næsten kan spare mine Kræfter til en anden Gang, men du skal blot have en Tak for dine Breve, de er altid kærkomne og du er saa god til at skrive. I lader jo til at have det saa godt med alle jeres rare Börn, og hvor kan det blive dejligt for dig at faa Eline og Georgia til Hjælp i Huset. Nu er altsaa Eline lige ved sin Examen og Morten Christian, mon han ikke ogsaa er nær ved en Examen, som maaske skal slutte hans Skolegang, det er jeg ikke klar paa. I Dag har vi faaet et dejlig Brev fra Norge, Ivar Mortensen læser ogsaa til Examen, som han skal tage den 20ende Juni og derpaa [?] Kald i Slotskirken, det er saa smukt og glædeligt. Niels tænker meget paa at göre en lille Tur derop til Sommer. – I hörte at vi har smölet med Svar, fordi vi har været paa Rejse, en udmærket lille Rese, Vejret var saa smukt hele Tiden, Italienerne saa elskværdige og naturlige, vi saa kun et eneste Skavehoved i en Restauration; og Kunsten vi saa var til Glæde for os alle, mest jo for os store, jeg tror næsten den forskrækkede Hjalte ved sin Voldsomhed, som i Campo Santo i Pisa, og han fik hurtig for meget. Jeg var meget ængstelig ved at tage ham med, men det gik da godt. Drengen har det udmærket hos Bejtrups og skriver saa söde Breve til os. Hvor mon Viggos er bleven af vi kan forstaa at de maa have været i Genova omtrent samtidig med os og maaske i Pisa ogsaa. Tak Joakim for hans lille Bog om Java, den var saa fornöjelig at læse men endnu meget bedre var da Heftet om hans Far, den har jeg maaske heller aldrig takket for og dog var den os til saa umaadelig megen Glæde, maaske var min Glæde större fordi jeg nu en Gang har meget större Interesse for Mennesker end for Dyr og da især for Svigerfaderen. Kærlige Hilsner til eder alle. Din hengivne Ingeborg