Menu

Skovgaard

1890-6

Afsender

Joakim Skovgaard

Modtager

Hans Gregersen

Dokumentindhold

Joakim Skovgaard udtrykker sine tanker om den kirke, som Købehavns Valgmenighed ønsker at bygge. Derudover giver han sin hustru Agnete Skovgaard, sin broder Niels Skovgaard sit eget tilsagn til at blive medlemmer af menigheden. Joakim Skovgaard udtrykker sin egen drøm om en udsmykning og kommenter sin broders arbejdsgang. Se forkladder til brevet i Mappe 76 nr. 4 a-b.

Transskription

Juni 1890

Kjære Hr. G. Nu skal jeg opfylde mit löfte og pröve på skriftlig at udtrykke mine tanker om den kirke vi håber at få rejst. Först vil jeg dog sende et ”ja” fra min kone og et ”ja” fra min broder til at de vil med deres navne være med til at danne valgmenigheden nu, De ser vel nok Folkettingsmand H. Holm så De kan underrette ham om det og kan så indföre deres navne på listen.
Jeg er så inderlig glad over at være kommet i udvalget, for så kan jeg muligvis få nogen indflydelse på kirkebygningen gid vi må få lykke til at bygge en efter vore evner smuk kirke, for det er min mening, |at, hvorvel det er lettere at bygge smukt, når man ikke behöver at knibe på pengene, så kan der godt bygges en smuk kirke med små midler, såvelsom en grim med store.|
[Overstreget: at der |kan den| ganske vist bygges en smuk Kirke med små midler såvelsom en grim med store. [?] at det er lettere at bygge smukt når man ikke behöver at knibe på pengene.]
Det er kedeligt, at jeg så dårligt kan komme til byen, jo omkring den 20de august lader det sig bedst gjöre, når jeg bare får det at vide længe i forvejen, for så kan jeg fölge min familie hjem med det samme, min broder kan vist bedre rejse en dags tid til byen |inden eller efter den tid,| for at give möde i mit sted, hvis det er nödvendigt. I September kan jeg slet ikke give möde, hvis jeg efter min bestemmelse kommer til Norge. Forelöbig bliver der vel heller ikke andet som nödvendigt skal dröftes end hvor [Overstreget: stor kirken|2| skal være, hvor den |1| skal ligge] kirken skal ligge hvor stor den skal være, hvor dyr den må blive, og hvor mange siddepladser den skal have, og til at bestemme det er min nærværelse da [Overstreget:ikke] overflödig.
De ved, jeg föler mig så inderlig knyttet til Grundtvigs menighed, så jeg endogså |(halvt i spög)| regner mine aner i den,●2●
så De kan nok forstå hvor meget det optager mig om de midler vi ofrer på bygningen af den synlige kirke bliver vel anvendte og ikke lige ud ad den almindelige landevej, som jeg synes går fra det grimme til det nette, kun sjældent når ud til det skönne. Her hvor min kristelige og kunstnerisk trang mödes er der for mig et brændpunkt, hvor jeg vil gjöre alt hvad jeg kan for at vi kan nå så vidt som muligt.
Der er måske dem som mener, at den synlige kirkes skönhed kommer det ikke an på, ja måske endog, at det tager tankerne for meget fra Himmelen, om vi her får rejst en bygning, det vil være en nydelse at se på (gid det kunde nås) jeg mener noget ganske andet. Det ligger mig mere og mere på sinde, om jeg i min kunst kan vise, at jeg er kristen, jeg tror det har noget at sige, og i sammenhæng hermed tror jeg også, at det har noget at sige, om vi kristne ikke står tilbage for de vandtro, lige så lidt i kunst som i digtning eller hvad som helst ypperligt her i verden.
Da Grundtvig indtog Danmark, tro mig, hans digtekunst var ham en god stötte og vældigt våben, og er det ikke nu, da de vantro tæller de störste digtere og bedste kunstnere, at de er som ved at overflöje os. Jeg er så vis på, at i hvorvel det er ”ordet” der vægter mest og gjör udslaget, så står det dog i forbindelse med al anden virken fremad mod det gode og skönne, selv om midlerne er rent almenvordende, så hvor menneskeånden i sine forskellige former går frem, der river den med sig, og for hver●3● en form under hvilken menneskeånden går på egen hånd, der river den også folk med sig, derfor tror jeg på, at det er godt, når menneskeånden på alle veje mod det skönne og gode står i forbindelse med Helligånden.
Vel er kunst ikke kristendom og de kunstnere jeg sætter höjest (de gamle grækere) [Overstreget:ikke] var ikke kristne, men de var mennesker, förte særlig det menneskeliges sag, og Grundtvig har da kæmpet godt nok for det menneskelige. At han ikke bröd sig om kunst, var slet og ret en mangel i hans öjne, digtekunsten ragede han ikke, Kaldte han kunst for öjenlyst, så indrömmer jeg villigt at megen kunst er kun det. Men jeg ved også hvor megen, jeg kan næsten sige kristelig glæde jeg har haft af den altertavle |jeg malede| til Mandö Kirke, jeg ved, at Gud har sendt mig den glæde, for jeg har gjort mig al umage for at arbejde i hans navn, til hans ære.
De ved, at Niels arbejder på tegninger til kirken, hvori hovedtankerne er så skönne og så passende synes jeg, så de må vist glæde alle i menigheden, så de kan slutte sig om dem. Om det derimod vil lykkes ham at fastholde disse grundtanker, når de skal gjöres til praktisk og helst meget praktisk og overkommelig virkelighed vil vel tiden vise, arkitekt Jepsen kan vel stötte ham.[Overstreget: og klare vandskelighederne] Intil videre ser jeg ikke rettere end at Nielses arbejde er det förste der må tages under overvejelse, både fordi han er kunstner, fordi han er af menigheden for fordi han har fået disse ●4● grundideer at gå ud fra, og de er, om muligt at forme korset og 7tallet i kirkens konstruktion, så det meste lys der kommer ind i kirken falder gennem et korsformet vindue midt i taget, som bæres af 7 söjler hvorfra alterhovedbelysningen udgår, når kirken skal oplyses, så på en måde hele bygningen bliver en 7armet lysestage.
Efter min mening kan materialerne være simple, det er tit de ligefremmeste stoffer, som er de smukkeste, og når jeg her særlig vil nævne kalkfarve og træbjælkekonstruktioner, så kan jeg anföre, at selv i Viborg domkirke er disse materialer ikke forsmåede, men tvært imod sat på de fornemste steder. Kalkfarve holder jeg meget af, og ved den hvide kalk er der noget så rent og skært, limfarve er meget dödere og oliefarve ligeså, denne har tilmed en fedtet glans, som ikke er rar, mat oliefarve er heller ikke dejlig.
Jeg har nævnt for Dem, at jeg har tænkt mig hele vægen i kirken dekoreret med engle i krans, det er just ikke faldet mig ind ved omkvædet ”engle synge med” snarere er omkvædet faldet mig ind, da jeg havde ideen, jeg synes de passer sammen og tanken i at disse englekranse omgiver os, synes jeg er smuk. Jeg har jo tænkt på om jeg kunde komme til at male dem, derom vil jeg dog ikke nu gjöre noget tilbud, det er snarere et önske hos mig, som jeg håber kan blive til virkelighed, gid jeg fik lov til det, gid jeg fik tid til det, [Overstreget: gid jeg], gid jeg kunde få råd til at gjöre det helt for intet, men den tid den sorg. Jeg kan ikke godt tænke mig englene udförte i andet end kalkfarve, for de må være ganske
|simple, store, dekorative som gamle malerier, ellers vil de ikke virke godt, eller |det| bliver i alt fald et aldeles kolosalt arbejde, det er stort nok endda. Dette får være nok denne gang, nu vil jeg blot önske, at jeg må vinde folk for mine meninger, jeg håber, at De er i alt fald så nogenlunde enig med mig og vil benytte dette brev på bedste måde. De venligste hilsner.|

Fakta

PDF
Brev
  • Mandø
  • Mandø Kirke
  • Norge

Mappe 76 nr. 3