Menu

Skovgaard

1872-10-11

Afsender

Joakim Skovgaard

Modtager

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

Joakim Skovgaard skriver og spørger til, hvordan P.C. Skovgaard foretrækker penslerne rengjort. Joakim har fodret kattene med suppeben, og beskriver episoden. I brevet indgår tegningen af en skrivende dreng.

Transskription

Rosenvænget 11te octb 1872.

Kære Fader!
Jeg kommer lige fra at have gjort de to sidste paletter rene, og vil nu spørge dig, om jeg også skal gøre penslerne rene, de ere for længst sat i sæbe. Hvis du vil have dem renset, på din måde, så skriv [Overstreget: og] den til mig, hvis ej rensser jeg dem på min, som er, ligefrem, når jeg synes at seben har opløst farven nok, så at fette med dem til de ere rene, og er [Overstreget: e] der så nogle, som ere så håre, jeg ikke kan få bugt med dem på en gang, så sætter jeg dem endnu et par dage i sebe. Idag gav jeg kattene nogle suppeben, som [Overstreget: en] lige [Overstreget: blev] var blevet taget af gryden, men det var dem for varmt, jeg tog imidlertid fadet, og kølede det lidt i gården, og då de så fik det igen, kan det nok være de smagte, jeg måtte rigtignok først vise dem at det ikke mere brændte, ved at tage en lille stump og lade dem lugte til, men da de først fik smagt på det, og den ene så med en stump, tålte den ingen anden i sin nærhed. Således sad den
●2●
røde, med en god klump, og da den vide så det, vilde den have lidt med, men den røde gav den uden videre en i synet, så den måtte skruppe af. Idag har jeg malt, en hand, på et skildt.
Det var ikke kun turene alene, det var med farve, hud negle små hår, legle med lidt sort under, med vidt ved roden, og så videre.
[?], hvor småbadene ude ved langelinie, gik [Overstreget: for en] raskt idag, og bolgerne slog så kønt mod stenene og vandet var så blåt, så blåt, og vejret så dejligt. Havde de rejn igård, hos os øsede det vand ned, nesten hele dagen, så jeg fik prøve mine ny vandstøvler, som jeg har fået birkesåler i. Men nu må jeg standse, maden er på bordet, akademiet kalder. Så, nu er jeg her igen, men jeg får vist snart slutte, for jeg er så søvnig. Jeg vil imidlertid sige dig, at jeg glæder mig til på søndag, da jeg så håber at kom i skoven, med en akademist Chaptain Massens søn. Niels har sagt, at der er så dejligt der ude, og hjortene brøler, og ere så gale. Han var der jo forleden dag. Hvis det imidlerti, bliver averteret, eller jeg på anden måde, får at hvide at Udstillingen skal
●3●
lukkes, før neste søndag, eller hvis det bliver dårligt, vejr, går jeg der. Det er rigtig kedeligt, at [Overstreget: der] du ikke har været borte nogen søndag for om verdagen, tildrager der sig så lidt, der er værd at lægge mærke til, så jeg ikke har mere at skrive. For du bryder dig jo ikke om at hvide hver enkelt [Overstreget:pontse] ponktse, jeg har skrevet, eller hvad mad vi har fået de forskjellige dage, eller hvilke bommerter jeg har gjort i perspektiven, eller hvilke tenter jeg har lagt på venus, vell. Derfor vi jeg nu på grund her af, og min store søvnighed, slutte mit brev.
Din egen kim.

Fakta

Brev
Rosenvænget

Mappe 9 nr. 27