1867-08-01

Mappe 4 nr. 35
Nysø, den 1ste Aug 1867

Min kjære Mand!

Da jeg tænker Du længes lige saa meget efter Brev som jeg har gjort, og da jeg har ventet paa Brevet for at skrive, saa giver jeg mig lige til det, nu da jeg har læst Dit. Det var jo i det hele taget et godt Indhold og da Veiret igjen og idag har faaet et lidt bedre Udseende, haaber jeg Du fremdeles er fornøiet. Vi bliver her kun til nu paa Søndag, da Tante saa snart venter Høyen og Christians og [?] Svogre, det er lidt kort, især da Veiret har været saa gyselig vaadt, men jeg er endda glad ved at komme hjem, der har jeg det dog bedst, især da jeg ikke har været rigtig rask, saa vil man helst være hjemme, jeg fik saadan en slem Forkjølelse, som har holdt mig i otte Dage og begynder nu først at tage af, i et Par Dage følte
-2-
jeg mig saa utilpas, at jeg næsten blev bange for, at en eller anden Sygdom skulde staae i Kroppen; og da var det mig en pinlig Tanke, at jeg ikke vidste hvordan jeg skulde faae Brev til Dig; nu er det Gud ske Lov!!meget bedre, saa jeg nok troer det bliver ved [?] Børnene har det godt, men det varede mange Dage inden de kunde finde dem tilrette med Tante, de blev forfjamskede, for de vidste ikke, hvad de maatte eller ikke maatte eller hvad der var hende Alvor eller Spøg, saa underligt kan hun tage paa Børn, men nu er det overstaaet, og det meste af Dagen tilbringer de sammen med Forvalteren. Drengene var ved Stalden og paa Marken.
Fra Lene og Cruusberg skal jeg hilse Dig mange Gange, hun har da engang været i Præstø, hun er jo meget kied af, at jeg ikke kan komme til Dyrløb, det var naturligvis som sædvanligt Vrøvl og Roderi
-3-
alt sammen – saadan gik det ogsaa med at mødes, jeg fik Bud omtrent kl 22 om at møde hende kl 3 ved Enden af Alléen, for saa vilde hun staae af Vognen der; jeg gik der omtrent en Time og der kom ingen, jeg blev naturligvis gal i Hovedet og hvad værre var, der fik jeg nok Forkjølelsen, saa gjorde jeg Aftale med de Folk, der bor lige overfor, og saa traf jeg hende da om Eftermiddagen og gav lidt ondt af mig, men det er jo synd, Vrøvl og Smøleri eller hvad jeg skal kalde det hører saadan med til deres daglige Liv, saa de det slet ikke føler det, eller forstaaer at det kan være anderledes. Lene selv saa dog Temmelig rask ud, men forknyt er hun over alle Ting. Cruusberg kommer til Byen om nogen Tid, han seer som ud alletider. Du kjære Mand, ja det er godt Du har noget Tøi med, man kan behøve alt hvad man kan faae i denne underlige Sommer, uden Varme og Solskin, jeg bliver sommetider saa
-4-
bedrøvet over at skulde give Afkald på den deilige oplivende Tid og lade mig nøies med Regn og Slud og enkelte, rigtignok deilige øjeblikke, især Aftenlufte har vi haft meget skjønne, ikke sandt? Mal noget, hvad Du kan, men især forfrisk Dig saa godt Du kan det er det vigtigste at Du faaer Kræfter og lyst til arbejde, men saa maa Du nok også være meget forsigtig, for bliver Du forkjølet og syg, saa kunde det let alt sammen gaae i Vadsken.
Jeg har det meget godt med Elise, det er jo mærkeligt at se hendes Liv, hvordan hun forstaaer at ordne alt ret under Vor Herre, men ogsaa nok, at man selv er meget langt tilbage, men det skader jo ikke at faae Øinene rigtig op for, naar man kun tillige føler, at man selv vil den samme Vei, og har Forvisninger om, at Gud hjælper os og er med os, og det har jeg Gud være lovet! Saa jeg trøstlig tør sige ”med os det har det slet ingen Nød”. Det er mig en stor Trøst at vide, at vi hver Aften beder sammen, om vi end ikke er sammen Gud være med os!.
Børnene er ude, saa jeg har slet ikke bragt Din Hilsen, men de sender naturligvis mange tilbage. Nu maa jeg lukke Brevet.

Din G.