Menu

Skovgaard

1865-11-10

Afsender

Janus la Cour

Modtager

P.C. Skovgaard

Transskription

Gode Hr. Skovgaard!
De har maaskee hört lidt om at jeg istedetfor at rejse fra Paris til Middelhavet gjorde en lille Tour ned i Pyrenæerne, först til en lille By ved Foden af dem, hvor jeg malede et Par Studier, men da Vejret var meget ustadigt og regnfuldt længtes jeg efter at komme til et stadigere Himmelstrøg, men först gjorde jeg imidlertid en Fodtur paa en halv Snees Dage rigtig ind i Bjergene. Det var smukke Dage, selv om de ogsaa vare lidt vel vaade og graa, og især havde jeg en dejlig Dag oppe paa en stor Höjslette medens Skyerne væltede sig omkring mig og joge hen over de mörke Granskove, somtid naar de skiltes ad saa jeg de höje Bjerge lyse
-2-
og klare, men Motivet holdt sig kun kort, Skyerne trak sig sammen og Alt blev graat, jeg fik derfor kun tegnet lidt med Vandfarve. Jeg fik stor Lyst til at male denne Dag, jo mere jeg tænkte derpaa, jo stærkere blev Lysten dertil, rigtignok var jeg nödt til at male efter det flygtige men mægtige Indtryk, men derved blev Opfordringen til at samle Alt om den ene bestemte Tanke eller Stemning, stærkere, og det kunde maaskee ogsaa være godt nok at rive sig lidt lös. Det er da ogsaa blevet Vinterens Hovedarbejde, men hvorvidt jeg kan faa det færdigt saadan det kan komme hjem til Udstillingen, det ved jeg ikke rigtigt, men jeg haaber det dog. Först i August rejste jeg til Nizza og her saa jeg da Sydens nögne, döde og lidt farvelöse Steenmasser, men
-3-
tillige Sydens yppige Plantevækst især var her dejlige Oliventræer. Ogsaa her malede jeg et par Studier, men det er strengt at vide sig saa nær Rom, især naar man er lidt ene og træt, uden at rejse dertil, og jeg tog derfor en Ugestid her fra Nizza langs med den dejlige Kyst over Genua, Spezzia og Livorno, hvor jeg gjorde en lille Visit for Consulen, da jeg maaskee kunde höre der, at Alt var vel i Rosenvænget, men han var ikke hjemme, til Romastaden. Jeg begyndte naturligvis straks med at gaa paa Gallerierne og paa Vaticanet, men da jeg haaber at have Tiden for mig tager jeg det ikke saa hastigt, som i Paris, og der gik ikke mange Dage för jeg maatte ud at gjöre Campagnen et Besög. Vi fik smukt Veir i flere Dage, med store Skymotiver, der kom frem i den varme Middagsstund, der laa saadan et Lys og Glands over Bjergene,
-4-
især over Sabbinerne; jeg har malet et Billede derude fra, det er næsten færdigt. Ogsaa i Arriccia har jeg været en Del af Oktober, da jeg længtes efter at male lidt mere ude, end denne urolige Sommer har givet mig Tid til. Ja Italien er jo nok et dejligt Land, om der ogsaa er meget som man havde tænkt sig anderledes og hvorved man let föler sig skuffet. I de förste Dage kunde jeg ikke rigtig finde mig tilrette hernede, og da jeg er af en hidsig og hæsblæsende Natur, frygtede jeg næsten for at jeg ikke rigtig kunde finde noget Motiv, Forholdet har nu imidlertid forandret sig, der vælte snarere nu formange Motiver ind, det löber let lidt rundt, naar hertil kommer Alt det Nye jeg seer paa Gallerier og Samlinger, og som ofte drager Tanker andetsteds hen. Jeg har saaledes egentlig nok at bestille, men det gjör mig da ogsaa somtid saa
-5-
træt, at jeg Intet kan gjöre, og da kommer Længselen efter Hjemmet stærkest frem. At faa Tiden rigtig inddelt saaledes at jeg baade kan komme paa Gallerier og faa arbejedet hjemme, volder mig ogsaa nogle Bryderier, men det er dog igrunden et öjeblikkeligt ondt Lune eller en Slags Træthed som dikterer mig disse Linier, jeg har det forresten godt, der og dog ligesom Noget i Luften som giver större Arbejdslyst, og Tanken höjere Flugt. Det vilde blive vel vidtlöftigt at nævne Alt det Store i Kunsten som her er at see, men naar jeg er i Vaticanet da have mine Been störst Lyst til at före mig op i Stanzerne, og naar jeg er i Palazzo Doria, da ender jeg ogsaa gjerne [lige?] Claudes to dejlige store Billeder, disse to Billeder, overgaa jo rigtignok Alt hvad jeg saa af ham i Paris, en saa fin Nuancering i Stemningen, hvilket jeg skal give Fortrinnet
-6-
ved jeg ikke rigtigt, jeg tror næsten det saakaldte Apollotempel. Jeg kan hilse fra Sonne jeg seer ham daglig og i det hele taget er vi Danske meget sammen ved Maaltiderne og om Aftenen i Foreningen. At Billedhugger Schjerbæk gik saa pludseligt bort, gjorde os Alle meget Ondt, han var et saa elskværdigt Menneske og en saa ærlig Ven, og i hans rigtignok ufuldendte Arbejde syntes mig der er saa meget smukt og dygtigt. Vil de nu hilse Alle derhjemme, Prof. Marstrand, Rump, Aagard [?] og vær de og deres Familie hjerteligt hilsede af deres hengivne, med Höjagtelse
Janus La Cour.
Vil de ogsaa hilse Zacho, og skulde de engang faa Lyst til at sende et Par Ord herned, da vilde det glæde mig meget og under Consul Bravo´s Adresse finder det mig nok. Der er nok to drenge som holde Födselsdag i denne Tid vil de önske dem til Lykke, og vil de give Tullebassen et ekstra Kys fra mig.

Fakta

Brev
Rom

Mappe 11 nr. 11 a-b