1865-09-28

Mappe 4 nr. 13

Uden konvolut

Den 28. September 1865

Kjære min Mand!

Sikken en fiin Mand Du er, den Paraplui er nok kun til Solskin, Tak min søde Ven for alt godt, og for din trofaste Kjærlighed, som jeg rigtignok synes følger af sig selv, men som jeg dog meget godt veed, er noget jeg skal skjønne paa, som en kraftig Ting.

Veiret straaler da endnu til Dig, saa Du faar vel nok Gavn af Touren. Niels har lidt meget, det blev en Byld, og vi maatte have Doktoren fat, igaar gik der Hul og nu er han ganske flink igjen. Kathrine siger, Du skal tale om hende og om hendes Støvler, det var hvad jeg skulle sige Dig.

Her var saa mange igaar; til Middag havde vi det meget rart, vi spiste Druer over en lav Sol. Betty Clausen var her ogsaa, men hun reiser én af Dagene. Faster Høyen var her saamænd.

-2-

Saa skal Du da høre; Hans Christian er ude af Skolen, til Sorg og Forundring for Joakim. Magdalene kom her for at fortælle mig det, hun var jo bedrøvet, men haabede dog at Skolen skulde vare, saa Ka Ka kunde komme i den, det Samme haaber Constantin Hansen, siger han i det mindste. I Tirsdags gik jeg hen for at tale med Volf, han havde jo været hos Fru Grundtvig, ja, med hende sagde han, blev han næppe enig, og saa vidt han kunne forstaae, var vi Andre heller ikke enige med hende, hvilket jeg bekræftede; men endnu havde han dog ikke trukket sig ud af det. Han selv ville ikke overtage Skolen, han troede ikke, han var skikket dertil, blandt andet ogsaa fordi han ikke kan synge; men han vil udarbeide

-3-

en Skoleplan, og han har skrevet til Een, (Gregersen, Seminariet i Odense for Tiden), som han troede var skikket dertil. Hvis vi syntes om Skoleplanen og Gregersen [overstreget: gaaer med) vil optage den, saa er Spørgsmaalet, om han saa [overstreget: den Bag] vil oprette en Skole paa det bestemte Grundlag som Skoleplanen udtaler. Hvis han har Mod til det, saa kunde man nok omvende Folk med Interesse for Sagen, men Understøttelse til den kan bære sig selv. Kun paa den Maade skulde det vedblive; men ingen flere Forsøg i det Vilde. Det var i Hovedsagen, hvad vi var enige om. x) Saavidt Skolen.

I Tirsdags kom Md. Hansen herned for at fortælle, at Stine er død; hun havde lidt grumme meget. Det gjør mig saa ondt, at jeg ikke har været hos hende, jeg vidste nok, hun var syg, men det var hun jo saa tit!

-4-

Md. Hansen var ude af sig selv af Fortvivlelse, for hende er det jo ogsaa meget svært, men – Gud være lovet! at Stine ikke skal slæbe sig igjennem et langt, byrdefuldt Liv.

Jeg har mærket at jeg holder meget af de Mennesker; jeg har lidt i mit stille Sind tænkt mig, hvordan vi skulle lave et lille Quistkammer oppe paa Loftet, hvor Stine skulde leve i Ro og Fred, naar Moderen en gang døde. Nu vilde jeg ønske, jeg kunde skaffe Moderen og Meta saadan et lille fredeligt Tilflugtssted, hvor de kunde blive fri for Manden. Desværre, det kan vel ikke lade sig gjøre. Gud give det engang kunde skee!

Det er da mit Haab, at Du ikke skal have mere end dette Brev, men ialfald faaer jeg da først eet.

Din G.

|x) Volf har faaet megen Kjærlighed til og Interesse for selve s