1864-08-04

Hr. Proffessor Skovgaard

Gaardmand Peder Pedersen

Eskildstrup ved Kongskilde Møll pr. Sorø

|Der er naturligvis ikke noget jeg saa gjerne vilde tale med Dig om som den store tunge Sorg, men der er formeget til at det kan have Rum i Breve derfor gjemmer jeg det til vi sees.|

Den 4. August 1864

Kjære Mand!

Naar du skal have Brevet paa Løverdag maa jeg nok skrive i aften. Det ser dog en bedre ud i Vejret maaske vi faar lidt godt igjen.

Cathrine sagde ”Faer køre lang” jeg tænker der langt bort, hun har vist hørt os sige; nu siger hun ellers meget; sig selv kalder hun ”mig” ”talte mig”, ”Bær mig bær mig” o.s.v. hun kan ogsaa sige Æ bæ Bollemælk, og Donnervetter, det sidste hører jo til de forbudne Ord i disse Tider, men det er Johanne, der har lært hende det.

Igaar begyndte vi at troe at Mæslingerne vilde bryde ud hos hende inden i dag, men endnu kan det ligesaa godt være Tænderne, der faar hende til at vrøvle lidt.

•2•

Igaar var jeg hos Lene, jeg alene naturligvis. De havde det ganske godt der, naturligvis travlt som alletider med at male, tække og kjøre Gødning, men den Dag var der da Ro paa dem. Lene var meget glad ved at se mig. Jeg har gjort Noget, som jeg nok først skulde have talt med Dig om, men jeg skal nok forklare Dig, at jeg maatte gjøre det strax. Jeg saa nemlig at at den lille Elisabeth saa saa underlig høiskuldret og lavhalset ud, jeg talte med Lene derom, og hun sagde at det ene Skulderblad stod længere ud end det andet, jeg sagde at hun maatte endelig ikke lade det gaa hen, men tale med en Læge derom, ja det havde hun da ogsaa tænkt paa, men deres var til søes og de vidste ikke naar han kom hjem

•3•

og de andre havde de ikke Lyst til at gaa til, saa sagde jeg at saa kunde hun virkelig reise ind med mig, saa vilde jeg bede vores Læge see paa hende, og hvis hun skulde have et Snøreliv maatte hun jo ind for at tages Maal af.

Det kunde være, sagde da Lene, at hun kunde faa Cruusberg til at gaae til Strøm med hende; hvortil jeg sagde, at det var jo det bedste, for det var jo muligt at hun slet ikke behøvede at gjøre derved, men nu kunde hun gjøre som hun vilde, hvorover hun var meget taknemlig, saa jeg maatte sige det strax for at hun kan faa Barnets Tøi i stand, derfor kunde jeg ikke spørge Dig først; og lade det gaa hende turde jeg ikke, hvis hun er blevet meget skæv, vilde man jo bebrejde sig det bestandigt. Jeg haaber vi er enige.

Fra Joakim skal jeg hilse, det gaar ham som Dig, han havde slet ingen Tid idagfor han skulde endeligt ned i Kostalden nu gaar Tiden godt da de maa komme ud, men næste Gang skriver han nok.

Din Georgia