1864-07-23

Nysø Søndag

23 Juli 1864

Min kjære Mand

Du har Almanakken saa du kan selv sætte Dato ind.

Tak for dit Brev, det var rart at faa det saa hurtigt, for det er i grunden ækelt at kjøre saadan hver til sin Side.

Naa ja Drengene ligger her da, hver i sin Seng med Mæslinger, men de er ganske muntre og fornøiede især Joakim, han spiser godt og seer flink ud ad Øienene. Niels er mere mat og har ingen Madlyst, men han taler dog ganske livligt, saa jeg haaber det skal snart være overstaaet; men det Værste er at saa er Pigelillen tilbage, hun undgaar det vel næppe. Det aller Værste er dog at Tante er bange for os, det gjør det jo meget uhyggeligt for mig, for hun vil have at jeg

•2•

skal komme ned, men jeg maa dog ikke gaa lige fra det ene til det andet; hun gik selv igaar op for at se til dem, saa troede jeg der var ikke noget i Vejen, men i dag da jeg tog Cathrine med ned i Stuen, saa var det galt, saa jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal bære mig ad.

For resten er jo alt yndigt hernede, Vandet som [?Kopsted] Og Jordbær og Kirsebær og Roser o.s.v. o.s.v.

Paa Christinelund er de bange for at Børnene begynder paa Kighoste, ja, der tør jeg nu ikke komme for det Første; jeg var der med Elise forleden Eftermiddag, en pæn Tour, vi spadserede omtrent op i Skoven og saa Marken, det var saa Blikstille, saa sommervarmt og skjønt, saa jeg tænkte paa om Du vel malede den Aften.

Henrik blev meget glad for

•3•

Hjorten, jeg tror næsten han fik Lyst til at skyde den, han fornøiede sig saadan ved at se paa den, saa jeg ikke fortrød ikke at have loddet den bort.

Der var meget rart for ham saavel som han er gjennemtrængt af de samme Følelser som os og Elise, er jo ogsaa af samme Tanker, saa det var godt at tale sammen; her kan jeg ikke klage, man hører ikke noget imod, men Tantes Følelse er af en anden Slags, hun ærgrer sig frygteligt over Engellund o.s.v. og er gruelig bedrøvet over det Onde, der vederfares os, men Tro og Haab forstaar hun sig ikke paa.

Touren hertil var ikke videre deilig for Johanne blev snart søsyg, Cathrine var utaalmodig, og efter at det havde været utaalig varmt, kom der en Byge med

•4•

kold Blæst, saa jeg havde mit Hyre, heldigvis var Børnene og jeg raske, vi spiste Smørrebrød og drak Portvin da vi slap Amager og, da vi naaede Stevns spiste vi Kalvesteg, jeg maa tilstaa at det kneb lidt for mig at faa det ned, men da det først var nede havde jeg Gavn deraf. Men jeg tror nok at jeg tager over Land hjem, det bliver vist heller ikke dyrere med Mad og Alt, blev dette 12 r, 8 r koster Dampskibet.

Gud give! Om Pigen maa blive smittede hernede saa maatte jeg haardt fortryde at jeg ikke opsatte Reisen nogle Dage; nu er der ikke noget ved den Ting at gjøre.

Du maa ikke ængste dig, hvis det skulle blive slemt skal jeg nok skrive.

Din G.