1864-08-01

Mandag 1ste August 64 -

Min kjære Mand!

Alt er Gud ske Lov! godt og vel, i morgen skal Børnene i varmt Bad og saa er de færdige, men Lægen paa Christinelund har sagt at det kan smitte i 6 Uger, saa fra dem er vi helt skilte, det er bestemt noget Vrøvl, men naar de er bange, er der jo intet ved det at gjøre. Jeg har ellers i den Anledning sagt til Tante, at jeg vilde reise hjem, men det vilde hun ikke have, turde de ikke komme saa kunde de blive borte; jeg bliver naturligvis helst lidt endnu, da jeg engang er her, og Høyens kommer i morgen i dag og Tante er saa venlig og rar imod mig, ikke at tale om Elise og Onkel og saa for Metas Skyld; jeg sender Dig hendes Brev.

Naar du igjen skriver til Børnene saa skriv lidt tydeligere, han havde ondt ved at læse det især o.s.v.

•2•

Brevet fra Niels har han selv skrevet og Joakim har skrevet det for, de har gjort det ganske paa egen Haand mens jeg var nede. De er meget søde og taalmodige, naar jeg siger I stakkels Unger, siger de, vi er saamænd ingen Stakler, Tante siger ogsaa hun har aldrig kjendt Børn der gjorde saa lidt Vrøvl som dem, men Niels er blevet saa mager og smal i ansigtet, bare jeg kunde faa ham lidt fedet.

Pigelil er ogsaa sød, hun er jo ude omkring det meste af Dagen, til Elise vil hun grumme gjerne og hun veed nu, at naar hun kommer der ind skal hun til at gjøre Comers, saa griner hun og skaber sig det bedste hun kan, og saa leer Elise med, og saa morer vi os alle Tre saa udmærket over Ingenting. Imorges sagde hun paa eengang ”Lise Fatter”! Men jeg tror dog ikke det var Dig hun tænkte paa.

Jeg har aldrig seet Lindetræerne saa fulde af Blomster,

•3•

der er en summen af Bierne og saa lugter det som bare Honning. Roserne er mageløse, Onkel har rigtig lagt sig efter Roser i de senere Aar, han har ogsaa nogle meget skjønne, som han har trukket af Frø, men de kjønneste er dog en Samling fra Italien. Han har spurgt mig, om jeg vilde have at Kirsebærtræ, han har et nydeligt lille Eet, Moreller, som han gjerne vil give os, hvis vi har Plads, som jeg sagde jeg var bange vi ikke havde.

Der maa ikke staa Blomster omkring Vindruerne, Jorden skal være bar saa Solen kan skinne paa dem, saadan skal det helst være omkring alle Frugttræer, og saa skal der graves omkring dem, idet mindste én gang om Aaret, jeg skriver dette medens jeg husker det. Han har ogsaa tilbudt mig Stedmoderblomster, skal jeg tage nogle med hjem? Han har især en mængde med blaa variationer ogsaa de ganske sorte. Tænk bare, jeg er næsten hver Dag ovre i Træskolen med ham

•4•

det er især for at se Roserne, men igaar Aftes var Titus og jeg (alle de andre var inde) med ham derovre og saa fik vi saa mange Kirsebær, Stikkelsbær og Jordbær saa vi maatte bruge lille Enevolds [?Cour] Det er sandt Titus gaar nu med to Stokke, saalænge han gik med Crenoline kunde han jo ikke komme derover; har roer ud til Badehuset og han kan til Nød svømme lidt.

Christian er kommet hjem, jeg seer ham jo ikke ret meget, saa det gaar vel nok; jeg tror, Du veed det plumper let lidt ud af Elise, saa jeg har faaet en Anelse om, at der er noget igjære med ham og en Østrigerinde, men hvorfor han er kommet saa pludseligt hjem det kan Titus og jeg ikke finde ud af, det kunde tyde paa en Kurv, men af andre Grunde tror jeg ikke det er Tilfældet. Dansk bliver hun dog aldrig, saa naar han bare virkelig kunde elske, vilde det vist dog have virke noget godt hos ham.

Det er forskrækkeligt hvor det blæser i dag det holder Du vel ikke af. Din G