Menu

Skovgaard

1854-04-01

Modtager

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

Væddemålsdokument omhandlende vejret. P.C. Skovgaard mener at vinteren er forbi hvorimod professor Kaiser har en anden opfattelse.

Transskription

Under 2. Marts 1854. blev indgaaet et Væddemaal imellem Hr. Maler Skovgaard paa den ene Side og Hr. Professor Kayser paa den anden Side, idet Førstnævnte var af den Mening at Vinteren var forbi, hvorimod Contaparten antog, at vi endnu faae megen Iis og Sne, ja muligvis endog |vilde| kunde spadsere til Trekroner.

Undertegnede, af begge Parter valgt til Decisor, fremfører herved følgende Præmisser for den endelige Kjendelse i Sagen:

1) Er Decisor udvidende om Middeltemperaturen af Marts Maaned, hvilken Oplysning vil kunde være af Vigtighed, men deruagtet uden videre [?fyringes] over. -
2) Uagtet Decisor ikkun er i Besiddelse af højst ufuldkomne Iagttagelser over Veirforholdene i sidst afvigte Maaned, saa skjønnes dog ikke rettere end at disse i det hele Taget tale til Fordeel for Parten Skovgaard.
3) Naar man er i Besiddelse af uindskrænket Magt, spilder man ikke Tiden med at oplede og fremføre Grunde for sin Handlemaade. -

Paa Grund af Ovenanførte har utvivlsomt Parten Skovgaard vundet Væddemaalet; og Contraparten Kayser bærer de af Sagen flydende og faste Omkostninger, nemlig en Frokost; dog saaledes at det skal staa ham aldeles frit at servere bemeldte Frokost hvilken Tid han finder for godt fra om Morgenen kl. 11 til om Aftenen kl. 11 at regne, kun at det finder Sted i Løbet af indeværende Maaned, ligesom det staar ham frit at indbyde, foruden Parten Skovgaard og Undertegnede, hvilke andre Deltagere og Deltagerinder han finder for godt. -

Det er af en privat Samtale med Contraparten fremgaaet, at denne staar i den feilagttige Formening, at Væddemaalet foruden Marts tillige angik April Maaned. Uagtet at denne Antagelse savner aldeles Retsgrund, saa taler dog Villighed dog for at dertil tages Hensyn, hvilket ikke skjønnes at kunne skee anderledes end at, for det Tilfælde at April Maaned skulde medføre nogen Vinter, som nogenlunde stemmede med Contrapartens forudfattede Mening - at Parten Skovgaard da tilpligter (tildels paa Grund af Contrapartens øvrige Fortjenester), at give en nye Frokost aldeles paa sammen Vilkaar som ovenomtalte.
Kbhvn d 1.te April 1854.

Constantin Hansen.

●2●
Kjendelse i Væddemaalet mellem
Hr. Maler Skovgaard
Hr Professor Kayser.

Fakta

PDF
Brev

Mappe 11 nr. 28