Menu

Skovgaard

1838-04-01

Modtager

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

To Lykønskningsbreve i forbindelse med P.C. Skovgaards fødselsdag. Magdalene Skovgaard og Moderen takker for at P.C. Skovgaard vil låne Magdalene penge til et sjal. Moren skriver også at P.C. Skovgaard kan sende sit snavsetøj.

Transskription

Til
Hr Peter Christian Skovgaard
i
Kjøbenhavn

Weibye d 1te April 1838
Kjære Peter!
To Ting ere mig Dennegang lige vigtige at tilskrive Dig om, nemlig at takke og Lykønske Dig, dog da jeg ei kunde faa Aarsag til at takke Dig hvis ei Din Fødselsdag nogensinde var oprindet Saa, skal mit Første være at Lykønske Dig fra Moder, Mine og mig rett af Hjertet til Din kjære Fødselsdag og vi bede den gode Gud skjænke Dig Sundhed, et fornøiet Sind og Lykke til Dit Arbeide.
Du kan ikke troe kjære Peter hvor overrasket og glad jeg blev ved af Bedstemoders Brev at erfare at Du vil laane mig Penge til et Sijaal, thi jeg vidste slet ikke noget af at Moder havde bedt Dig derom, derfor takker jeg Dig Tusinde Gange. Hvis det ikke allerede er for sildig vilde jeg gjerne bede Dig sige til Dem der var saa gode at kjøbe
●2●
Schavlet, at jeg ikke gjerne vilde have det gult, thi den Kulør holder jeg slet ikke af, Bedstemoder skrev ogsaa, at paa denne Tid ere de dyrere end efter Confirmationen, og da det dog ikke er saa gruelig nødvendig saa vil jeg heller bede dem opsætte med at kjøbe Det til den er forbie da jeg saa maaske kunne faa Et der var bedre. Vi glæder os alle til Din snare Hjemkomst og med dette Haab og med de Kjærligste Hilsner fra os Alle forbliver jeg
Din kjærlige Søster
M.C.E. Skovgaard

Kiære gode Peter!
Skjønt Du med Lene har modtaget min Lykønskning, kan jeg dog ikke lade være at tilskrive dig et Par Ord. Den gode Gud velsigne dig kiære Peter og giøre Dine Fremtids Dage
●3●
saa lykkelige som Du hidtil har været en god Søn og Broder!
Jeg kunde eiheller nægte mig den Fornøielse at ytre Dig min Glæde over den lykkelige Afsætning af dit Malerie som du i dit Brev som fremlagt var saa god at underrette mig om, og endnu mere at takke Dig fordi Du var saa beredvillig til at opfylde min Begiæring angaaende Sijallet til Lene. Lad mig med et Par Ord tilbage vide naar du tænker at kunne komme hiem, at jeg maaskee kunde opspørge en Leilighed. Lev vel du hilses kiærligst fra Os Alle
ved Din hulde Moder.
Kunde du faa sendt en Pakke snavset Tøy hiem med Weisby som kommer ind paa Mandag saa sig det gierne.

Fakta

PDF
Brev
Weibye
København

Mappe 10 nr. 16