1884

Mappe 18 nr. 38

Uden dato

Forslag til et svar fra Dig til Ploug.

Da jeg i høj grad påskønner alt hvad De har været for min kjære Gudmoder, afdøde fru Højen, gjør det mig ondt ikke at kunne gå ind på nogen af Deres forslag.

Angående Købkes portræt har fru Højen efter 1878 sagt både til Niels og mig, at vi skulle have det, så hun kan altså ikke have glemt dette, da hun skrev den af dem fundne lille seddel, og vi sætter desuden altfor stor pris på dette billede til at vi på nogen måde vil afstå det. Det samme er tilfældet med familiebilledet, både mundtlige udtalelser og hin lille seddel beviser jo tydeligt, at det har været hendes ønske at jeg skulde have det. Ja, da omtalte lille seddel foruden påtegningerne på Købkes portræt og Lundbys billede, som det fremgår af Deres brev, er de eneste skriftlige udtalelser fru Højen har efterladt med hensyn til hendes mindegaver, så synes det at være hende særlig

-2-

magtpåliggende at sikre sig, hvor disse billeder kom hen, heller ikke synes jeg at vi rigtigt påskønnede, at hun så kjærligt har tænkt på os, når vi ikke tog imod hendes gaver.

Men da sagen er gået som den er, og jeg nødig vilde at De skulde have nogen udgift, vil jeg med glæde betale Dem den udgivne pengesum, som jeg vil bede Dem afgjøre med min broder, da jeg rimeligvis ikke kommer så snart hjem.

Kjære Hr Dr Ploug! Da min broder intet svar har modtaget på et brev jeg for en tid siden har bedt ham sende Dem, antager jeg De ikke har modtaget det og tillader mig herved at gjentage det.

-3-

skriftlige som fru H. har efterladt om mindegaver, at det netop har været hende magtpåliggende, at Du fik det.

Dersom Du nu går ind på vores opfattelse af sagen, så vil jeg bede Dig ikke uden meget nøje overvejelse at afvige fra vores kladde i Dit svar til P, da vi har vejet hvert ord, og Du måske uden at tænke over det kunde forkludre sagen på en eller anden måde, ved at benytte kladden frit. Lige overfor Købkes portrait, der er den holdt som et svar fra os begge, da vi sikkert gjør best i at betragte det som fælles ejendom lige overfor P, fordi fru H. har sagt at det skulde tilhøre en af os, og for at jeg også kan gjøre påstand på det. Onkel Kristian fandt at kladden var fuldkommen god, høflig o.s.v. Det synes som om Du tror, at dersom Du vil have Faders billede, Du da bliver nødt til at skille Dig ved Købkes, men jeg håber Du vil kunde forstå at det ikke er tilfældet. Hvad det angår at købe billedet, da er der noget ved P.s brev, som tyder på at pengene spiller en rolle for ham, når han siger at Du efter

-4-

hans død kan få det uden vederlag, kunde man jo tænke at Du jo nok fik det nu, når Du vilde give vederlag, ialtfald skal det være en bekendt sag, at Plougs er fedtede i pengesager. Ja jeg siger jo mange slemme ting i dette brev, men når sagen en gang er klaret, så brænder Du det vel. Der som Du nu bekvæmmer Dig til at give P. svaret som vi har foreslået, så overdrager Du vel nok mig at klare sagen med Ploug, da det jo er ønskeligt at få billedet så snart som muligt, fordi det bliver vanskeligere at tage det, når det først er gammelt på deres væg, og af samme grund skriver Du vel snart til P., men dersom Du handler anderledes end vi ønsker, så beder jeg Dig endelig ikke gjøre det, uden først at lade os det vide, at vi kan bearbejde Dig endnu engang, da det vilde gjøre os frygtelig ondt, om Du afstod det. Ved nu at læse Dine breve igennem ser jeg, at Du kalder det en dårlig løsning af spørgsmålet, at købe billedet, gid Du vilde skifte mening. Ja nu tror jeg at, jeg lader dette brev gå for sig selv, ellers får jeg vel overvægt, og så slipper jeg for at lade det gå sammen med et skikkeligt julebrev, for dette er sandelig et væmmeligt brev, som jeg har været meget ked af at skrive, men det måtte gjøres. Lev nu vel. Din broder.