Menu

Skovgaard

1860-08-18

Modtager

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

Georgia Skovgaard hylder Gud, og skriver om guds gerninger. Regn og storm har fået høsten til at slå fejl, og hun ser det som en straf til de ugudelige og en påmindelse om Guds magt. Hun funderer også om døden.

Transskription

Til Landskabsmaler Skovgaard
Iselinge pr Vordingborg
●●
Løverdag 18 Aug 1860

Min kjære, kjære Mand!
Jeg har saadan en Trang til at tale med Dig, jeg har havt en underlig alvorlig Nød; det vil jeg en TimesTid, hvori jeg ikke faa. Regnen piskede paa Ruden og Stormen tudede, og saa tænkte jeg igjen paa, hvad jeg saa tidt har tænkt paa i denne Tid, hvor smærteligt det er, at saa rig en Høst skal ødelægges; men saa kom det til at staa saa levende for mig, at det var en straf for de Ugudelige og for os Andre, hvor [?] er [?], men Kjødets skrøbelighed dog altid faaer Overhaand, for os var det en Advarsel og Paamindelse om, at hans er Magten, han gjør med Sit hvad han vil, og om faa ikke et Korn blev bjerget, Jaa maa vi dog vide, at naar ●2● |vi| kun har Troe til ham, faa giver han [overstreget: s] |os| dog det daglige Brød. At Du er [?hillet] under lignende Forhold som Landmanden, følte jeg igjen; Herren har ogsaa skrevet Dig i Formen; hold fast ved Ham i Bøn og Taalmodighed. Vent nu saalænge Du synes, Du kan være fra Dit arbeid inde i Byen og, har Du saa faaet lidt, saa vær glad og taknemmelig, men har Du saa godt som intet faaet, saa vær alligevel glad, og stol paa, at Herren |har| nok til os Alle, Saa mange som stole paa ham. Kan Da naae at komme hertil saa er det rart, hvis ikke vil vi glæde os til at beggynde Livet igjen i vort velsignede Hjem. En anden alvorlig Tanke beskjæf - ●2●tigede mig i Nat. Kan Du huske den Fornemmelse jeg [Overstreget: omtalte] følte ved Bordet forleden Dag, den kom igjen igaar Aftes og i Nat; den har mindet mig om, at Herren kommer over os som en Tyv om Natten, Sig vi maa altid være beredte; O! hvor er jeg dog daarlig beredt, hvis det store Øiblik nærmer sig. Jeg troer vist, at vor kjære Herre og Frelser har medlidenhed med min Svafhed, og |at| han vil opfylde min Bøn om, at vi maa være [hul i papiret] men naar Øieblikket kommer for Én af os. Min søde Mand! jeg er ellers rask og glad, saa Du maa ikke blive bekumret; men kun ; lad os ogsaa tage det som en Paamindelse og hjælpe hinanden til at vaage. Amen! i Vor Herres Jesu Navn, Amen!
Din G.

Fakta

PDF
Brev
Iselingen

Mappe 7 nr. 28